Over 100, hovedsageligt unge, mennesker deltog tirsdag i protest foran USA’s ambassade i København. Anledningen var årsdagen for, at det CIA-støttede militærkup i Venezuela blev slået tilbage af en revolutionær massebevægelse. Desuden var det en protest imod imperialismens fortsatte tilstedeværelse, aggressioner og militærkup i hele Latinamerika.

Appellen udråbt af præsident Chavez om dannelsen en ny revolutionær internationale, Femte Internationale, har fremprovokeret en passioneret diskussion i arbejderbevægelsen i Latinamerika og på verdensplan. Det er umuligt for marxister ikke at have en holdning til dette spørgsmål. Hvilken indstilling må vi have?

Mandag afholdt Socialistisk Standpunkt et debatmøde om kvindekamp og klassekamp, hvor der samtidig blev udgivet en bog om emnet. En af bidragsyderne til bogen holdt et oplæg, hvor hun slog fast, at kampen for kvinders rettigheder og levevilkår er uløseligt forbundet til den politiske kamp for socialisme.

Her på 100 året for vedtagelsen af 8. marts som kvindernes internationale kampdag, er det på sin plads at tage kvindespørgsmålet op til grundig debat i hele arbejderbevægelsen og blandt alle unge og arbejdere, der ønsker et lige samfund. Ideerne om klassekamp er blevet forkastet af mange på venstrefløjen. Men som marxister mener vi, at kvindens undertrykkelse er uløseligt forbundet med klassesamfundet.

Den kapitalistiske krise skaber en ustabil social og politisk situation i Tyskland. Der opstår spændinger i koalitionsregeringen, som har siddet siden sidste år. Dette har også en radikaliserende virkning i venstrefløjspartiet Die Linke, hvor nogle ledere ser i retning af koalitions-politik, mens de mere radikale medlemmer søger et alternativ til venstre.

Vi fortsætter udgivelsen af denne artikel som et led i fejringen af 100-års jubilæet for kvindernes internationale kampdag. Artiklen blev første gang udgivet i den italienske marxistiske avis FalceMartellos teoretiske magasin ‘In difesa del marxismo’. Selvom den oprindelig blev skrevet til et italiensk publikum, mener vi, at den er af interesse for arbejdere og unge verden over.

Da økonomien gik fremad blev euroen set som en styrke for de lande, der havde denne valuta. Nu vender det sig til sin modsætning, hvilket krisen i Grækenland illustrerer. Marxisterne advarede om dette for længe siden.

Vi udgiver denne artikel som et led i fejringen af 100-års jubilæet for kvindernes internationale kampdag. Artiklen blev første gang udgivet i den italienske marxistiske avis FalceMartello teoretiske magasin ‘In difesa del marxismo’ i 2002. Selvom den oprindelig blev skrevet til et italiensk publikum, mener vi, at den er af interesse for arbejdere og unge verden over.

I Obamas Tale Til Nationen opfordrede han til "national enhed". De mennesker, som høster profit af andre menneskers arbejde, har helt sikkert interesse i at forsikre os om, at vi alle deler de samme "amerikanske værdier". De vil have os til at tro, at vi alle er en "del af det hele", når de i virkeligheden er parasitter, der lever af vores slid.

I 1846 beklagede Weitling sig over, at de ”intellektuelle” Marx og Engels kun skrev om uklare ting uden interesse for arbejderne. Marx svarede vredt med følgende ord: ”uvidenhed har endnu aldrig hjulpet nogen.” Marx’ svar er lige så relevant i dag som dengang.

For nylig er der blevet udgivet en lavine af bøger for at miskreditere Lenin, Trotskij og den russiske revolution. Den engelske professor Robert Service er et eksempel. Hans seneste bog forsøger at bevise, at bolsjevisme fører til stalinisme og totalitarisme. Her forklarer Rob Sewell den dybe afgrund, der adskiller bolsjevismen fra det stalinistiske uhyre, der blev bygget oven på den fysiske udryddelse af bolsjevikpartiet.

Man skal have et hjerte af sten for ikke at være rørt af rædselsscenerne fra Haiti. Men vi må også bruge denne stund til at tænke og overveje, hvordan vi kan undgå, at katastrofer har en så forfærdelig virkning på mennesker nu og i fremtiden.

For tiden er der en del om Yemen i medierne. De fleste rapporter fortæller os intet om den desperate situation, de fattige i landet er i, og slet ikke om de store klassekampe eller om de revolutionære traditioner, der findes i landet.

For et år siden ville det have været umuligt at tro eller blot at tænke på det, men mens denne artikel skrives, smuldrer det islamiske regimes magt i Iran, og magten går over til gaderne under folkets massive pres. Ligningen er enkel: millioner af mennesker er på gaden, og der findes ikke tilstrækkeligt politi og militær til at holde dem tilbage.

En ud af 31 indbyggere i USA er i fængsel. Det såkaldte ”frie land” spærrer flere af sine indbyggere inde, end Kina eller Rusland gør – og problemet er stigende.