Danish

Krisen betød, at arbejderklassen holdt vejret i håb om bedre tider. Men det kan og vil den ikke blive ved med. Arbejderne håber, at tingene bliver bedre, at vi kan vende tilbage til de ”gode gamle dage”. Men den tid er slut. Den kommende tid vil byde på angreb på alle de rettigheder og goder, som arbejderklassen anser for givne.

Den danske økonomi har oplevet en særdeles brat vending. Fra Finansminister Thor Pedersens vidtløftige løfter fra 2007 om at Danmark ”kunne købe hele verden”, og at den største trussel mod økonomien var mangel på arbejdskraft, står dansk økonomi nu med stort offentligt underskud og massefyringer på arbejdspladserne.

Vi lever i den mest turbulente periode i verdenshistorien, og det er nemt at lade sig rive med af det tilsyneladende kaos, der hersker omkring os. Borgerlige økonomer lovede evig fremgang, og nu står vi i den dybeste krise siden depressionen i 1930’erne, og hvad der kan udvikle sig til den dybeste krise nogensinde. Der er intet grundlag for en ny stabil og rolig periode i kapitalismen. Tværtimod vil vi se mere turbulens og øget klassekamp.

Den finanslov, som højrefløjsregeringen har fremlagt i Storbritannien, er første led i et femårigt program med nedskæringer, der skal ramme befolkningen. Regeringen siger, at økonomien er i krise. Det er rigtigt. De forsøger at blødgøre befolkningen til drastiske nedskæringer og siger, at der ikke er råd til offentlige udgifter, og at der ikke er noget alternativ. Men det er løgn.

Som svar på Berlusconis store offentlige besparelser, indkaldte CGIL, Italiens største fagforbund, til en fire timers generalstrejke fredag i sidste uge. Opbakningen var enorm med mere en million arbejdere på gaderne i hele Italien. Overalt var der en stærk militant følelse i alle demonstrationerne, især med udgangspunkt i arbejderne på FIATs fabrik i Pomigliano ved Napoli.

Det åbne sammenstød mellem Obama og den øverstbefalende i Afghanistan udstiller de problemer, den amerikanske imperialisme står over for i det, der tydeligvis er en krig, som ikke kan vindes. Generalen har åbent sagt, hvad der normalt bliver begrænset til private samtaler, men det tydeliggør den blindgyde, som USA står over for i Afghanistan.

80.000 demonstrerede tirsdag imod den borgerlige regering og deres nedskæringspakke. Nu er der brug for at følge op og optrappe kampen. Regeringen må presses til at udskrive det nyvalg, som Villy Søvndal helt korrekt har krævet. Nu er der brug for et landsdækkende tillidsmandsmøde og en landsdækkende strejke, der kan fremtvinge et nyvalg.

Arbejderne på Honda-fabrikken i Foshan i Kina vandt en 35 procent lønstigning efter en strejke, som startede den 17. maj. Aftalen, som blev indgået den 4. juni, svarer til en gennemsnitlig månedlig lønforhøjelse på 500 yuan. En almindelig arbejder, hvis løn var 1544 yuan før, vil få 2044 yuan efter lønforhøjelsen - en stigning på 32,4 procent. Lærlingene, der repræsenterer en stor del af arbejdsstyrken og har spillet en central rolle i strejken, men får langt lavere lønninger, vil få en lønforhøjelse på 634 yuan oven i den nuværende sats på 900 - en stigning på mere end 70 procent.

De konstante angreb på den græske arbejderklasse i de seneste måneder har bragt situationen på kogepunktet. Arbejderne har fået nok. De er ikke villige til at betale for en krise, de ikke selv har skabt. Onsdag var Grækenland helt lammet da arbejderne og de unge protesterede. De tragiske drab på tre bankansatte bliver imidlertid brugt til at dreje opmærksomheden væk fra arbejdernes imponerende styrke.

Alan Woods beskriver stemningen i Venezuelas hovedstad Caracas ved fejringen af årsdagen for sejren over højrefløjens kup i 2002. Denne gang var der, ud over de sædvanlige røde trøjer, også et stort element af folkemilitsen i kamuflagegrøn kulør. De bar russiske AK-47 rifler som en klar advarsel til det reaktionære oligarki: folket er bevæbnet og klar til at kæmpe imod ethvert forsøg på at stille tiden tilbage.

Over 100, hovedsageligt unge, mennesker deltog tirsdag i protest foran USA’s ambassade i København. Anledningen var årsdagen for, at det CIA-støttede militærkup i Venezuela blev slået tilbage af en revolutionær massebevægelse. Desuden var det en protest imod imperialismens fortsatte tilstedeværelse, aggressioner og militærkup i hele Latinamerika.

Appellen udråbt af præsident Chavez om dannelsen en ny revolutionær internationale, Femte Internationale, har fremprovokeret en passioneret diskussion i arbejderbevægelsen i Latinamerika og på verdensplan. Det er umuligt for marxister ikke at have en holdning til dette spørgsmål. Hvilken indstilling må vi have?

Mandag afholdt Socialistisk Standpunkt et debatmøde om kvindekamp og klassekamp, hvor der samtidig blev udgivet en bog om emnet. En af bidragsyderne til bogen holdt et oplæg, hvor hun slog fast, at kampen for kvinders rettigheder og levevilkår er uløseligt forbundet til den politiske kamp for socialisme.

Her på 100 året for vedtagelsen af 8. marts som kvindernes internationale kampdag, er det på sin plads at tage kvindespørgsmålet op til grundig debat i hele arbejderbevægelsen og blandt alle unge og arbejdere, der ønsker et lige samfund. Ideerne om klassekamp er blevet forkastet af mange på venstrefløjen. Men som marxister mener vi, at kvindens undertrykkelse er uløseligt forbundet med klassesamfundet.

Den kapitalistiske krise skaber en ustabil social og politisk situation i Tyskland. Der opstår spændinger i koalitionsregeringen, som har siddet siden sidste år. Dette har også en radikaliserende virkning i venstrefløjspartiet Die Linke, hvor nogle ledere ser i retning af koalitions-politik, mens de mere radikale medlemmer søger et alternativ til venstre.

Vi fortsætter udgivelsen af denne artikel som et led i fejringen af 100-års jubilæet for kvindernes internationale kampdag. Artiklen blev første gang udgivet i den italienske marxistiske avis FalceMartellos teoretiske magasin ‘In difesa del marxismo’. Selvom den oprindelig blev skrevet til et italiensk publikum, mener vi, at den er af interesse for arbejdere og unge verden over.

Da økonomien gik fremad blev euroen set som en styrke for de lande, der havde denne valuta. Nu vender det sig til sin modsætning, hvilket krisen i Grækenland illustrerer. Marxisterne advarede om dette for længe siden.

Vi udgiver denne artikel som et led i fejringen af 100-års jubilæet for kvindernes internationale kampdag. Artiklen blev første gang udgivet i den italienske marxistiske avis FalceMartello teoretiske magasin ‘In difesa del marxismo’ i 2002. Selvom den oprindelig blev skrevet til et italiensk publikum, mener vi, at den er af interesse for arbejdere og unge verden over.

I Obamas Tale Til Nationen opfordrede han til "national enhed". De mennesker, som høster profit af andre menneskers arbejde, har helt sikkert interesse i at forsikre os om, at vi alle deler de samme "amerikanske værdier". De vil have os til at tro, at vi alle er en "del af det hele", når de i virkeligheden er parasitter, der lever af vores slid.

I 1846 beklagede Weitling sig over, at de ”intellektuelle” Marx og Engels kun skrev om uklare ting uden interesse for arbejderne. Marx svarede vredt med følgende ord: ”uvidenhed har endnu aldrig hjulpet nogen.” Marx’ svar er lige så relevant i dag som dengang.

For nylig er der blevet udgivet en lavine af bøger for at miskreditere Lenin, Trotskij og den russiske revolution. Den engelske professor Robert Service er et eksempel. Hans seneste bog forsøger at bevise, at bolsjevisme fører til stalinisme og totalitarisme. Her forklarer Rob Sewell den dybe afgrund, der adskiller bolsjevismen fra det stalinistiske uhyre, der blev bygget oven på den fysiske udryddelse af bolsjevikpartiet.

Man skal have et hjerte af sten for ikke at være rørt af rædselsscenerne fra Haiti. Men vi må også bruge denne stund til at tænke og overveje, hvordan vi kan undgå, at katastrofer har en så forfærdelig virkning på mennesker nu og i fremtiden.

For tiden er der en del om Yemen i medierne. De fleste rapporter fortæller os intet om den desperate situation, de fattige i landet er i, og slet ikke om de store klassekampe eller om de revolutionære traditioner, der findes i landet.

For et år siden ville det have været umuligt at tro eller blot at tænke på det, men mens denne artikel skrives, smuldrer det islamiske regimes magt i Iran, og magten går over til gaderne under folkets massive pres. Ligningen er enkel: millioner af mennesker er på gaden, og der findes ikke tilstrækkeligt politi og militær til at holde dem tilbage.

En ud af 31 indbyggere i USA er i fængsel. Det såkaldte ”frie land” spærrer flere af sine indbyggere inde, end Kina eller Rusland gør – og problemet er stigende.

Valget, som kup-regimet i Honduras afholdte den 29. november viste en stor stigning i antal vælgere, der undlod at stemme. Det var på trods af undertrykkelse fra militæret og politiets side.

Ved åbningen af PSUV’s kongres holdt Chávez en radikal, venstreorienteret tale, hvori han opfordrede til at oprette en ny internationale. Han forklarede, at det var nødvendigt at smadre den borgerlige stat og erstatte den med en revolutionær stat, og han pegede også på bureaukratiet inde i den bolivariske bevægelse. Det var en tale, som afspejler det enorme pres fra masserne for neden, der er trætte af snak om socialisme mens virkelige skridt i retning af ægte forandringer, virker frustrerende langsomme.

Alle steder har arbejdsgiverne brugt krisen til at angribe løn- og arbejdsforhold med truslen om fyring. Renovationsfirmaet HCS har også angrebet løn- og arbejdsforhold og det er nu endt i en strejke, der har varet mere end tre uger.

Den økonomiske krise har gjort Calderón-regeringen desperat. Statens finanser er nødlidende som aldrig før. Det afspejler sig i yderligere nedskæringer af de offentlige udgifter, især på de områder, der kommer arbejdende familier til gode. Disse nedskæringer har ført til en stor bekymring blandt studerende, lærere og ansatte inden for det offentlige uddannelsessystem. De oplever, at deres forhold bliver forringet hver dag, og uroen er tydelig.

Fire måneder efter kuppet mod den demokratisk valgte præsident Manuel Zelaya i Honduras, har en kombination af brutal undertrykkelse og afledende taktikker ved forhandlingsbordet midlertidigt afsporet modstandsbevægelsen, men ikke formindsket befolkningens modstand mod Michelettis regime. Bevidsthedsniveauet har fortaget et kæmpe spring. Det er nødvendigt at organisere de mest fremtrædende aktivister i bevægelsen i en organisation baseret på de marxistiske ideer.

Torsdag den 24. oktober 1929 begyndte panikken på børsen i New York. 12.894.650 aktier skiftede hænder den dag, mange på brandudsalg. Den følgende tirsdag, den Sorte Tirsdag den 29. oktober, begyndte Wall Streets lange nedsmeltning. Krakket på Wall Street er skillelinjen mellem to perioder: den brølende ”jazztid” i 1920’erne, og 1930’erne – depressionens årti.

I løbet af sin valgkampagne lovede præsident Barack Obama at være alting for alle. Efter otte år med Bush og Cheney, troede amerikanerne desperat på, at der kom reel ændring på dagsordenen.

Valget i Tyskland viste en enorm ændring blandt vælgerne i Tyskland. Særlig betydningsfuld er den store nedgang for Socialdemokratiet SPD og en stor fremgang til Die Linke, som står til venstre for SPD. Højre-partiernes valgsejr betyder, at de tyske kapitalister forbereder sig på en offensiv imod den største og mest magtfulde arbejderklasse i Europa.

Dette er tredje og sidste del af et dokument skrevet i april 2006 og vedtaget samme sommer af den Internationale Marxistiske Tendens. Læs også del 1 og del 2.

Torsdag var der en demonstration med 25.000 deltagere i København. Protesten var en spontan reaktion imod udvisning af de irakiske flygtninge, samt en protest imod politiets vanvittige brutalitet natten til torsdag, hvor fredelige demonstranter blev overdænget med tæsk.

Den 20. juli besatte omkring 25 arbejdere på Vestas’ fabrik i Newport i England virksomhedens kontorer.

Den kinesiske revolution i 1949 førte til afskaffelsen af godsejervældet og kapitalismen og med det enden på imperialistisk dominans i et stort område af kloden. Nu dominerer kapitalismen i Kina. Hvordan skete det? Vi bringer her Del 2 af et dokument skrevet i april 2006 og vedtaget samme sommer af den Internationale Marxistiske Tendens. Del 1 findes her.

Vi bringer her Del 1 af et dokument skrevet i april 2006 og vedtaget samme sommer af den Internationale Marxistiske Tendens.

To kandidater stod over for hinanden i det iranske ”valg”, men regimet havde besluttet sig for, hvem der skulle vinde, længe inden stemmerne blev afgivet. På trods af Moussavis ”loyale opposition” benyttede store dele af de iranske vælgere deres stemme til at udtrykke opposition til regimet. Da ”resultatet” endelig blev offentliggjort, udbrød der uroligheder i gaderne, som afslørede vreden og utilfredsheden blandt masserne. Dette markerer en ny fase i den iranske revolutions udvikling.

Dramatiske begivenheder udfolder sig i Iran. Hundredetusinder af mennesker marcherede i stilhed gennem det centrale Teheran mandag for at protestere imod Irans omdiskuterede præsidentvalg i en ekstraordinær opvisning af modstand, der ser ud til at være den største anti-regerings demonstration i Iran siden revolutionen i 1979