Danish

Den græske krise nærmer sig en afsløring. Dette markerer et vendepunkt for arbejderklassen i Grækenland og hele Europa. I januar stemte grækerne for en regering, der lovede at afslutte den nedskæringspolitik, der har ødelagt landet. Valget af Syriza gav håb for mange mennesker over hele Europa. Men netop af den grund besluttede de politiske ledere i Bruxelles og Berlin at knuse den nye regering, at ydmyge den, at sabotere den, og endelig at få den til at vælte.

Sejren til "NEJ", baseret på arbejderklassen, med mere end 60% af stemmerne er en revolutionær begivenhed. Folket har givet et mandat til revolutionær modstand og mod Memorandumaftaler. Det er tid for nationaliseringen af bankerne, en afvisning af gælden og omstyrtelse af memorandummet og den barbariske kapitalisme, som skabte dem.

For få timer siden, meddelte den græske premierminister Tsipras i en tv-tale til nationen, at han vil sætte det nyeste ultimatum fra trojkaen til folkeafstemning d. 5. juli. Dette markerer en kvalitativ ny etape i den græske krise, som kan slippe massernes ophobede vrede mod trojkaens konstante ydmygelser fri.

Den israelske premierminister Netanyahu formåede i sidste øjeblik at trodse de ugunstige meningsmålinger, og ende som vinderen af det israelske valg tirsdag d. 17. marts, med et trodsigt sving til højre med løfter om, at der ikke vil blive oprettet en palæstinensisk stat, så længe han er ved magten, Hans appel var - med succes - rettet mod at samle højrefløjen omkring ham selv og hans "faste" ledelse ved endnu en gang at appellere til almindelige israelske borgeres historisk dybt rodfæstede frygt for de eksterne trusler mod Israel. Hvad vil blive konsekvenserne af hans sejr i Israel og internationalt?

Denne artikel blev skrevet til første udgave af det nye venezuelanske magasin kaldet “Proceso: revista crítica de izquierda” (Proces: kritisk venstre-magasin), udgivet af det politiske uddannelsescenter Escuela de Gobierno Hugo Chavez Frías fra Mérida Amtet i september 2014.

Artiklen, der er genoptrykt her, er genudgivet for første gang, siden den blev bragt i 'Workers International News' i juni 1943. Den er skrevet i anledning af opløsningen af den 3. (kommunistiske) Internationale samme år og er af betydelig interesse for alle, der beskæftiger sig seriøst med arbejderbevægelsens historie. Som en kompakt beskrivelse af den internationale organisations storhed og fald, som Lenin og Trotskij startede i 1919 som et middel til at skabe den verdenssocialistiske orden, er den vigtig både som historisk dokument og som et bidrag til diskussionen af socialistisk teori inden for arbejderbevægelsen.

Tsipras og hans finansminister Varoufakis var på rundtur til de europæiske hovedstæder i et forsøg på at mønstre støtte til deres politik om genforhandling af gælden, men er blevet mødt med åben fjendtlighed. Arbejderne i Grækenland slutter op omkring det, de betragter som deres regering, i en bevægelse der kan eskalere i de kommende uger.

SYRIZAs valgsejr i Grækenland udgør et fundamentalt skift i situationen, ikke bare i Grækenland men i hele Europa. En uge efter valget interviewede vi Ilias Kirousis (Ηλίας Κυρούσης), medlem af IMT, den Kommunistiske Tendens i SYRIZA og af ledelsen i SYRIZA ungdom, som her giver sin analyse af den nye situation og perspektiverne for SYRIZA-regeringen.

Mens jeg skriver disse linjer, har dramaet i Frankrig netop nået et blodigt klimaks med de to mænd, der dræbte de ansatte i Charlie Hebdos, død. Denne afsløring var lige så uundgåelig som slutningen på en græsk tragedie. Der var intet andet realistisk udfald. Tre dage med højspændt drama, der fangede verdens opmærksomhed, er endt med tyve døde, et endnu ukendt antal sårede og en nation i en tilstand af traume.

Terrorangrebet mod det franske satiriske ugeblad Charlie Hebdo har medført en kæmpe bølge af vrede og indignation over hele Frankrig. Om aftenen efter angrebet gik mere end hundredetusinder på gaden i mange byer. Afskyen over angrebet blandt masserne blev endnu større af, at mange af ofrene var meget populære og nød stor anseelse.

Det er nu syv uger siden, at politiet angreb studerende fra Ayotzinapas lærerseminarium og derefter kidnappede 43 af de overlevende og overleverede dem til et narkokartel. Den brutale hændelse i byen Iguala, Guerrero, blev dråben, der fik bægeret til at flyde over og åbnede op for en bølge af masseprotester, der fortsætter med at vokse og sprede sig.

Denne artikel blev skrevet i 2009 i anledning af 20året for murens fald.

Onsdag d. 22. oktober demonstrerede hundredetusinder i Mexico city og titusinder flere i en række andre byer over hele Mexico i protest mod kidnapningen af 43 lærerstuderende fra Ayotzinapa. De placerede utvetydigt ansvaret hos den mexicanske stat. Aktionen var del af en udbredt national 48 timers studenterstrejke, der fortsatte torsdag d. 23. oktober.

Det er nu en måned siden bevægelsen blandt de studerende på det Nationale Polytekniske Institut (IPN) i Mexico startede. Det er en kæmpe bevægelse, der involverer titusinder af studerende på en række skoler, massemøder med tusinder af deltagere, en bevægelser der har tvunget den nationale regering til vigtige indrømmelser for at forhindre en generel eksplosion af en ungdomsbevægelse.

Kobane står for fald. Enhedslisten herhjemme har bl.a. gennemført en indsamling til våben til de trængte kurdere. Det støtter vi op om! Islamisk Stat skal nedkæmpes, ikke ved at give illusioner til imperialistisk intervention (som Enhedslistens fejlagtige støtte til udsendelse af Hercules-flyet, som på ingen måde har bragt våben til de venstreorienterede kurdere), men ved international solidaritet mellem det kurdiske folk og den danske og internationale arbejderklasse.