Danish

For hundrede år siden, den 2.-6. marts 1919 fandt Tredje Internationales første kongres sted i Moskva. Det markerede grundlæggelsen af den Kommunistiske Internationale, som blev en afgørende skole i revolutionære ideer og strategi. Rob Sewell (redaktør på Socialist Appeal, IMT's britiske avis) ser tilbage på denne vigtige begivenhed.

Denne artikel er et længere uddrag af artiklen “Britain: the dying days of May's government”, der blev bragt på fra marxist.com den. 13. marts. Artiklen blev bragt dagen efter at May’s brexit-aftale aftenen forinden var blevet nedstemt med et historisk stor antal stemmer i det britiske parlament, den aftale der efterfølgende er blevet stemt ned endnu en gang, uden at parlamentet er blevet enige om nogen anden aftale.

Indledning 1

1. NY ØKONOMISK KRISE 3

Økonomien hænger i dyndet fra 2008 4

Ny økonomisk krise 5

Lille eksportøkonomi i gæld til halsen 7

2. USTABIL SITUATION FOR EN NY REGERING 10

Demokratiet og statsapparatets legitimitetskrise 11

Et velfærdssamfund under angreb 12

Svag reaktionær regering 14

Risiko for DF/Venstre regering 15

Mette Frederiksen fører Socialdemokraterne mod politisk selvmord 16

3. POLITISK VAKUUM OG UDSIGTER FOR KLASSEKAMPEN 17

Bevægelse igennem partierne? 19

Utilfredsheden vil få et udtryk 20

Stilhed før stormen 21

Prøvelserne for en leder af marxistiske studerende fra Multan, Rawal Asad, virker endeløse. Han er tydeligvis offer for ulovlige handlinger og en forsinkelse af retsprocedurer. I dag er det endnu en gang blevet gjort tydeligt, at der ikke eksisterer nogen lov i Pakistan og at retten og advokaterne alle er en del af en farceagtig facade, mens de virkelige magthavere hersker ubestridt. Kautionsanmodningen for den fabrikerede sag om ‘tilskyndelse til oprør’ skulle have været for retten i Multan i dag (16/2). Men dommeren udskød høringen til rettens sidste åbne timer. Til sidst sagde han, at han ikke kunne behandle sagen og at den måtte henvises til en anden dommer.

Den Internationale Marxistiske Tendens afviser den amerikanske imperialismes forsøg på at gennemføre et kup i Venezuela. Det, vi er vidner til, er et forsøg fra en koalition af lande, ledet af Trump, på at fjerne præsident Maduros venezuelanske regering. Dette er den seneste episode i en 20-årig kampagne mod den bolivarianske revolution, en kampagne der har involveret militærkup, paramilitære infiltrationer, sanktioner, diplomatisk pres, voldelige opstande og mordforsøg.

Folkefronten i Storbritannien NOTE 1 tager nu under agitationen om "fredsalliancens" gennemskuelige dække, nu sine første skridt i retning af at komme ind på den politiske arena. De liberale spidser opmærksomt ører, Labours ledelse er stærke modstandere af projektet, og Kommunistpartiet, agitationens initiator, udnytter alle sine ressourcer for at gøre Folkefronten til virkelighed. Det er nu en akut nødvendighed for britiske arbejdere at drage konklusioner fra begivenhederne i Spanien, at undersøge erfaringerne fra folkefrontspolitikken, som den viser sig i praksis i borgerkrigen, for at kunne imødegå morgendagens problemer.

Det er et velkendt faktum, at tilfældigheder kan spille en betydelig rolle i både historien og individers liv. I løbet af mit liv har jeg observeret mange tilfældigheder, også af de mere ekstraordinære slags. Men jeg har aldrig oplevet en så unik og uforudsigelig sammenkædning af omstændigheder, som jeg skal til at berette om her.

Som vi tidligere har rapporteret, er der et kup i gang i Venezuela, promoveret af imperialismen og dens lakajer i Lima-kartellet; gennemført af dens marionetter i oppositionen. Den 23. januar gik kuppet ind i en højere fase, da Guaidó, deputeret til Nationalforsamlingen, sværgede sig selv ind som "præsident for republikken".

Washington og den reaktionære venezuelanske oppositions igangværende forsøg på at fjerne Præsident Maduro vil nå et afgørende punkt i dag. Oppositionen har indkaldt til masseprotester og Mike Pence har udsendt en offentlig meddelelse, der giver grønt lys til et ”regimeskift”. Som vi har forklaret før, er der et igangværende forsøg i Venezuela på at fjerne Præsident Maduro gennem et militærkup iværksat af Trump, Bolsonaro, Macri og Almagro.

d. 20. november 2018. Siden da er bevægelsen omkring “de gule veste” kun vokset i størrelse. Macron er blevet tvunget til at trække sin skattestigning tilbage. Bevægelsen har dog fået sit eget momentum og ser ikke ud til at stoppe lige foreløbig

Gilet Jaunes-bevægelsen (De Gule Veste) i Frankrig er nået et vendepunkt. I mødet med en stigende radikalisme, som nu truer overlevelsen af selve regeringen, har Macron ændret sin udfordrende tone og lovet at “suspendere” stigningen i skatten på brændstof, som startede bevægelsen. Dette tilbagetog sker efter weekendens gadekampe mellem tusindvis af demonstranter og politiet, som har resulteret i 200 sårede alene i Paris og mindst ét dødsfald.

Op imod halvanden billion “beskidte” kroner - 1.500 milliarder, et beløb, der svarer til ca. 60 % af det danske bruttonationalprodukt - menes at have været igennem den danske finansmastodonts kyndige købmandshænder. Sagen er bare én i en lang række, der viser, at den borgerlige retsstat er en illusion. Finanskapitalisterne i toppen af det danske samfund er hævet over loven, og statsapparatet er deres tjener. Et opgør med dette kræver radikale midler.

Efter måneder med anspændte forhandlinger er Storbritannien og EU’s forhandlerne endelig kommet med et forslag til en aftale. Skrevet i margenen står instruktionerne: sæt ild til antændingspapiret og hold afstand. Helvedet er ved at bryde løs. Fra store virksomheders synspunkt er aftalen ikke så dårlig da den binder den britiske økonomi til Europa. Men for især for brexitere fra De Konservative (“The Tories”) er aftalen giftig.

Det kom ikke som nogen overraskelse at højrefløjsdemagogen, Bolsonaro, søndag den 28. oktober vandt anden runde i det brasilianske præsidentvalg. I et protestvalg, hvor krisen i brasiliansk kapitalisme har miskrediteret hele systemet, førte venstrefløjens kandidat Haddad valgkamp på at være systemets kandidat – en opskrift på nederlag, der forærede Bolsonaro sejren. Den brasilianske arbejderklasse må nu opruste til en fremtidig intensivering af klassekampen imod den reaktionære Bolsonaro.

Det er en udbredt myte, at Marx og Engels var økonomiske determinister, altså at de mente, at de økonomiske forhold var determinerende for tanker, bevidsthed, ideer, filosofien osv. Men det er en forvanskning af marxismen. Marx og Engels så forholdet mellem den økonomiske basis og overbygningen som et dialektisk forhold. I dette brev fra Engels til Bloch, korrigerer Engels dette fejlagtige syn og forklarer, hvordan Marx og Engels så på historiens udvikling.