Danish

Hong Kongs voldsomme protestbevægelse fortsætter nu på anden måned. På trods af voksende pres fra Beijing og regeringen, der er ledet af Carrie Lam, bliver bevægelsen stadig mere radikal. Den har udviklet sig fra borgerlig-liberale metoder til nu at benytte klassekampens metoder. Da Carrie Lam efter mange dages stilhed kom med et modsvar til generalstrejken, havde hun på mange måder ret i, at Hong Kong-bevægelsen er ved at nå et punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage.

I løbet af ugen fra den 23. til den 30. juli, deltog marxister fra hele verden i den Internationale Marxistiske Tendens verdensskole i Norditalien. Deltagerne kom så fjernt fra som Pakistan, Canada, Mexico, Brasilien, Venezuela og Sydafrika. Fra Europa var der bl.a. deltagere fra Storbritannien, Italien, Frankrig, Spanien, Tyskland, Schweiz, Sverige, Jugoslavien og mange andre stedet. I alt deltog omkring 400 kammerater fra hele verden i denne spændende begivenhed.

Den 4. juli blev en aftale om deling af magten nået mellem militærjuntaen Transitional Military Council (TMC) der sidder på magten nu, og Forces of Freedom and Change (FFC), som inkluderer de primære ledere af den revolutionære bevægelse, der brød ud i december.

For hundrede år siden, den 2.-6. marts 1919 fandt Tredje Internationales første kongres sted i Moskva. Det markerede grundlæggelsen af den Kommunistiske Internationale, som blev en afgørende skole i revolutionære ideer og strategi. Rob Sewell (redaktør på Socialist Appeal, IMT's britiske avis) ser tilbage på denne vigtige begivenhed.

Denne artikel er et længere uddrag af artiklen “Britain: the dying days of May's government”, der blev bragt på fra marxist.com den. 13. marts. Artiklen blev bragt dagen efter at May’s brexit-aftale aftenen forinden var blevet nedstemt med et historisk stor antal stemmer i det britiske parlament, den aftale der efterfølgende er blevet stemt ned endnu en gang, uden at parlamentet er blevet enige om nogen anden aftale.

Indledning 1

1. NY ØKONOMISK KRISE 3

Økonomien hænger i dyndet fra 2008 4

Ny økonomisk krise 5

Lille eksportøkonomi i gæld til halsen 7

2. USTABIL SITUATION FOR EN NY REGERING 10

Demokratiet og statsapparatets legitimitetskrise 11

Et velfærdssamfund under angreb 12

Svag reaktionær regering 14

Risiko for DF/Venstre regering 15

Mette Frederiksen fører Socialdemokraterne mod politisk selvmord 16

3. POLITISK VAKUUM OG UDSIGTER FOR KLASSEKAMPEN 17

Bevægelse igennem partierne? 19

Utilfredsheden vil få et udtryk 20

Stilhed før stormen 21

Prøvelserne for en leder af marxistiske studerende fra Multan, Rawal Asad, virker endeløse. Han er tydeligvis offer for ulovlige handlinger og en forsinkelse af retsprocedurer. I dag er det endnu en gang blevet gjort tydeligt, at der ikke eksisterer nogen lov i Pakistan og at retten og advokaterne alle er en del af en farceagtig facade, mens de virkelige magthavere hersker ubestridt. Kautionsanmodningen for den fabrikerede sag om ‘tilskyndelse til oprør’ skulle have været for retten i Multan i dag (16/2). Men dommeren udskød høringen til rettens sidste åbne timer. Til sidst sagde han, at han ikke kunne behandle sagen og at den måtte henvises til en anden dommer.

Den Internationale Marxistiske Tendens afviser den amerikanske imperialismes forsøg på at gennemføre et kup i Venezuela. Det, vi er vidner til, er et forsøg fra en koalition af lande, ledet af Trump, på at fjerne præsident Maduros venezuelanske regering. Dette er den seneste episode i en 20-årig kampagne mod den bolivarianske revolution, en kampagne der har involveret militærkup, paramilitære infiltrationer, sanktioner, diplomatisk pres, voldelige opstande og mordforsøg.

Folkefronten i Storbritannien NOTE 1 tager nu under agitationen om "fredsalliancens" gennemskuelige dække, nu sine første skridt i retning af at komme ind på den politiske arena. De liberale spidser opmærksomt ører, Labours ledelse er stærke modstandere af projektet, og Kommunistpartiet, agitationens initiator, udnytter alle sine ressourcer for at gøre Folkefronten til virkelighed. Det er nu en akut nødvendighed for britiske arbejdere at drage konklusioner fra begivenhederne i Spanien, at undersøge erfaringerne fra folkefrontspolitikken, som den viser sig i praksis i borgerkrigen, for at kunne imødegå morgendagens problemer.

Det er et velkendt faktum, at tilfældigheder kan spille en betydelig rolle i både historien og individers liv. I løbet af mit liv har jeg observeret mange tilfældigheder, også af de mere ekstraordinære slags. Men jeg har aldrig oplevet en så unik og uforudsigelig sammenkædning af omstændigheder, som jeg skal til at berette om her.

Som vi tidligere har rapporteret, er der et kup i gang i Venezuela, promoveret af imperialismen og dens lakajer i Lima-kartellet; gennemført af dens marionetter i oppositionen. Den 23. januar gik kuppet ind i en højere fase, da Guaidó, deputeret til Nationalforsamlingen, sværgede sig selv ind som "præsident for republikken".

Washington og den reaktionære venezuelanske oppositions igangværende forsøg på at fjerne Præsident Maduro vil nå et afgørende punkt i dag. Oppositionen har indkaldt til masseprotester og Mike Pence har udsendt en offentlig meddelelse, der giver grønt lys til et ”regimeskift”. Som vi har forklaret før, er der et igangværende forsøg i Venezuela på at fjerne Præsident Maduro gennem et militærkup iværksat af Trump, Bolsonaro, Macri og Almagro.

d. 20. november 2018. Siden da er bevægelsen omkring “de gule veste” kun vokset i størrelse. Macron er blevet tvunget til at trække sin skattestigning tilbage. Bevægelsen har dog fået sit eget momentum og ser ikke ud til at stoppe lige foreløbig

Gilet Jaunes-bevægelsen (De Gule Veste) i Frankrig er nået et vendepunkt. I mødet med en stigende radikalisme, som nu truer overlevelsen af selve regeringen, har Macron ændret sin udfordrende tone og lovet at “suspendere” stigningen i skatten på brændstof, som startede bevægelsen. Dette tilbagetog sker efter weekendens gadekampe mellem tusindvis af demonstranter og politiet, som har resulteret i 200 sårede alene i Paris og mindst ét dødsfald.

Op imod halvanden billion “beskidte” kroner - 1.500 milliarder, et beløb, der svarer til ca. 60 % af det danske bruttonationalprodukt - menes at have været igennem den danske finansmastodonts kyndige købmandshænder. Sagen er bare én i en lang række, der viser, at den borgerlige retsstat er en illusion. Finanskapitalisterne i toppen af det danske samfund er hævet over loven, og statsapparatet er deres tjener. Et opgør med dette kræver radikale midler.

Efter måneder med anspændte forhandlinger er Storbritannien og EU’s forhandlerne endelig kommet med et forslag til en aftale. Skrevet i margenen står instruktionerne: sæt ild til antændingspapiret og hold afstand. Helvedet er ved at bryde løs. Fra store virksomheders synspunkt er aftalen ikke så dårlig da den binder den britiske økonomi til Europa. Men for især for brexitere fra De Konservative (“The Tories”) er aftalen giftig.

Det kom ikke som nogen overraskelse at højrefløjsdemagogen, Bolsonaro, søndag den 28. oktober vandt anden runde i det brasilianske præsidentvalg. I et protestvalg, hvor krisen i brasiliansk kapitalisme har miskrediteret hele systemet, førte venstrefløjens kandidat Haddad valgkamp på at være systemets kandidat – en opskrift på nederlag, der forærede Bolsonaro sejren. Den brasilianske arbejderklasse må nu opruste til en fremtidig intensivering af klassekampen imod den reaktionære Bolsonaro.

Det er en udbredt myte, at Marx og Engels var økonomiske determinister, altså at de mente, at de økonomiske forhold var determinerende for tanker, bevidsthed, ideer, filosofien osv. Men det er en forvanskning af marxismen. Marx og Engels så forholdet mellem den økonomiske basis og overbygningen som et dialektisk forhold. I dette brev fra Engels til Bloch, korrigerer Engels dette fejlagtige syn og forklarer, hvordan Marx og Engels så på historiens udvikling.

Mens alles blikke er vendt mod den opstartende handelskrig mellem Kina og USA, truer en anden krise i verdensøkonomien med at komme ud af kontrol. Siden april er Argentinas og Tyrkiets valutaer kollapset, og inflationen steget og steget. Andre af de såkaldte ”vækstøkonomier” (emerging economies), så som Indonesien, Indien, Brasilien og Sydafrika, kommer under lignende pres.

De russiske masser er i oprør over præsident Vladimir Putins forsøg på at hæve pensionsalderen for mænd fra 60 til 65 og for kvinder fra 55 til 63 i år 2034. Derudover øges momsen fra 18 til 30 procent. Den uhyre upopulære ”reform” har fået Putins popularitet til at falde med 15 procentpoint i meningsmålingerne (fra 82 til 67), og har resulteret i store demonstrationer over hele landet.

Det italienske valg i marts og den endelige regeringsdannelse i begyndelsen af juni mellem Lega og Femstjernebevægelsen gør Italien til et af Europas mest interessante lande at følge. Læser man det der publiceres i danske medier om italiensk politik, er det et dystert billede, der bliver tegnet; endnu en bølge af højrepopulisme er skyllet ind over Europa, og den lægger yderligere pres på den svindende politiske orden i Europa.

Efter den globale finanskrise i 2008 har vi været vidner til den mest udbredte mistillid til og afvisning af det kapitalistiske system siden Sovjetunionens kollaps. Den uregerlige krise i verdensøkonomien kan mærkes i alle dele af livet, hvilket skaber stor ustabilitet både indenrigspolitisk og i relationer landene imellem.

Med begivenhederne i Catalonien, Kurdistan og Skotland er national selvbestemmelse og selvstændighed blevet et vigtig element i klassekampen, og er kommet på tilbage dagsordenen på venstrefløjen. Jonas Foldager fra Revolutionære Socialister diskuterer i det her oplæg hvordan marxister skal forholde sig til det nationale spørgsmål.

Fra den 24. til den 29. juli 2018 mødtes 370 marxister, fra mere end 25 forskellige lande, i de italienske alper til den Internationale Marxistiske Tendens’s (IMT) årlige verdenskongres. Vi er overbeviste om, at denne kongres i fremtiden vil huskes som et vendepunkt i kampen for at bygge en verdensomspændende organisation, der er i stand til at lede arbejderklassen i kampen for at vælte kapitalismen.

De sidste to måneder har været præget af en fornyet bekymring over økonomien. Det var egentlig meningen, at det skulle være en periode fuld af optimisme på baggrund af positive tal for arbejdsløshed, lønvækst osv.. Men til trods for disse tal er markedet uroligt, og borgerskabet er så småt ved at få øjnene op for, at ingen af de problemer, som skabte finanskrisen i 2008, er blevet løst. Om noget er de blot blevet værre.

Oktoberrevolutionen ændrede radikalt på situationen for homoseksuelle i Rusland, på samme måde som den gjorde det for kvinderne. I 1922 blev den første straffelov for den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik (SFSR) vedtaget som lov. I 1918 blev alle de gamle tsaristiske love ophævet, og endeligt, efter et par års debat, blev den nye grundlov vedtaget og homoseksualitet – eller ”sodomi”, som det blev kaldt – blev afkriminaliseret. Det var et enormt fremskridt for homoseksuelle, der under tsaren kunne blive arresteret og dømt til årevis i fængsel, eller blive sendt til arbejdslejre.

I starten af februar cirkulerede nogle usædvanlige protestscener på sociale medier i Islamabad. Tusindvis af pashtunere marcherede mod Islamabad fra Pakistans stammeområde nær den Afghanske grænse. Målet med marchen var at holde en protest foran presseklubben i hovedstaden.

Med de Konservative (”the Tories”) i intern borgerkrig over Brexit er der snak i de konservative korridorer om udskrivelse af et hurtigt nyvalg. Dette er en klar mulighed, når man tager den kaotiske situation, som det konservative parti står i, i betragtning. Der er derfor reel mulighed for, at Jeremy Corbyn kan være på vej mod 10 Downing Street før snarere end senere.

Torsdag den 31. maj udløb fristen for en handelsaftale mellem Trump og Canada, Japan, Mexico og EU. Det betyder, at den straftold på stål og aluminium, som Trump havde truet med, nu træder i kraft. Med dette skridt har Trump begyndt på processen: at optrevle globaliseringen. Lørdag den 2. juni mødtes G-7 landenes finansministre, og de 6 af dem rottede sig sammen mod USA og udtrykte deres “enstemmige bekymring og skuffelse” over den amerikanske beslutning.

Ved det Venezuelanske præsidentvalg søndag den 20. maj, blev Nicolas Maduro genvalgt til endnu en præsidentperiode. Størstedelen af den reaktionære opposition havde, med fuld støtte fra Washington og Bruxelles, opfordret til en boykot, hvilket førte til en meget lav valgdeltagelse blandt middel- og overklassekvartererne i de største byer. Deres krav om at valget blev afblæst blev gentaget af højreorienterede regeringer i regionen. Dette førte til at mange folk fra arbejderklassen og de fattigere kvarterer mødte op for at stemme som en måde at afvise den skamløse imperialistiske indblanding. Dog var valgdeltagelsen imidlertid markant lavere end ved forgående valg. For mange er den dybe

...

Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an på, er at forandre den. (K. Marx, Teser om Feuerbach)

I går blev seks kammerater fra IMT (den Internationale Marxistiske Tendens) arresteret i Karachi af hæren og Sindh Rangers, en statslig paramilitær gruppe, der er berygtede for deres illegale henrettelser. Spørgsmålet må rejses i arbejder- og studenterbevægelsen verden over. Vi har brug for protest- og solidaritetsmeldinger. Tag affære nu!

I søndags tog den tyrkiske krigsmaskine, støttet af de såkaldte syriske oprørstroper, kontrol over den kurdiske by Afrin i det nordøstlige Syrien. Mens de vestlige medier havde travlt med at fordømme Assad-regimets offensiv mod de islamistiske styrker i Damascus forstad Ghouta, havde de, ikke overraskende, overhovedet ingen opmærksom rettet mod den brutale nedslagtning af kurdere, som vel at mærke aldrig har angrebet Tyrkiet.

Donald Trump bød det nye år velkommen på en måde, som kun han kan: omgivet af sin sociale og politiske klan i overdådige omgivelser i sin eksklusive Mar-a-Lago klub i Florida og desuden i selskab med en repræsentativ forsamling af alle dele af det amerikanske samfund - lige fra filmstjerner til milliardærer.

Det ser ud til, at Tyrkiet har indledt eller snart vil indlede [det er indledt – red] et angreb på den kurdisk-styrede Afrin-enklave i det nordvestlige Syrien. Forberedelserne til denne operation har stået på i flere måneder. Tyrkiske tropper har omringet området sydfra og, ved hjælp af deres proxy-tropper - den såkaldte Frie Syriske Hær - østfra og har befæstet og bombet området i de sidste par uger.

I løbet af de sidste par dage har vi set begyndelsen på en ny bevægelse blandt de tunesiske unge, næsten syv år efter de væltede det forhadte Ben Ali regime i 2011. Denne gang er det et IMF-pålagt (Den internationale valutafond, red.) budget, der har været gnisten til at antænde protester overalt i landet. Dusinvis af demonstranter er blevet arresteret, og én er blevet dræbt. Bevægelsen ”Fech Nastannew?” (Hvad venter vi på?) er et stærkt bevis på, at det at vælte en diktator, ikke automatisk løser problemer som fattigdom, arbejdsløshed, og manglen på en fremtid, som var det, der fremprovokerede opstanden i 2011.

I går [1. januar 2018 – red] fortsatte protesterne på femtedagen over hele Iran. Imens er sikkerhedsstyrkerne gået hårdere til den. På den femte dag lader det til, at protesterne er mindsket en smule i omfang, delvist grundet den hårdere linje fra staten og delvist grundet manglen på et konkret fokus for bevægelsen. Regimet har dertil reduceret adgangen til internettet og kommunikation, og det er også tydeligt, at mange protester ikke rapporteres, særligt fra de små byer og forstæder.

I år er det 50 år siden, at den revolutionære argentiner Che Guevara blev dræbt i en CIA organiseret militæraktion i Bolivias jungle. Che Guevara, hvis ansigt næsten alle mennesker i verden kender fra protestbannere, plakater, T-shirts og andet merchandise, er blevet et symbol for den Cubanske Revolution og kampen imod imperialistisk undertrykkelse. På trods af visse fejltagelser tjener hans selvopofrelse, ærlighed og beslutsomhed stadig i dag som en kilde til inspiration for vor tids revolutionære.

Som Brexit-forhandlingerne går i stå, begynder storkapitalen at gå helt i panik. Et Brexit uden en aftale, et såkaldt ”ukontrolleret Brexit”, som er det scenarie som kapitalismen for alt i verden vil undgå, truer. Fanget i midten er Irland, det eneste land der deler landegrænse med Storbritannien.

Tidligt mandag den 20. november erklærede lederne af det tyske liberale højrefløjsparti, det Frie Demokratiske Parti (FDP), pludselig deres exit fra de indledende koalitionsforhandlinger og forlod lokalet. Forhandlingerne med kansler Angela Merkels Kristendemokrater, deres bayerske søsterparti den Kristne Sociale Union (CDU / CSU) og det Grønne Parti havde været undervejs i næsten fem uger.

Siden 2008 er klassekampen blevet skærpet i Spanien og blevet udtrykt på forskellige måder. Men det er indtil videre kulmineret med selvstændighedsbevægelsen i Catalonien, som har rystet resten af Spanien.

Om morgenen onsdag den 18. oktober mødtes en gruppe fra Revolutionære Socialister (RS) i Københavns Lufthavn med stor oppakning og højt humør. Vi skulle med et fly til London for sammen med mere end 300 marxister fra hele Europa at deltage i et seminar om Den Russiske Revolution, arrangeret af IMT (den Internationale Marxistiske Tendens), som RS er den danske sektion af.

Som marxister mener vi, at Oktoberrevolution var den største begivenhed i menneskehedens historie. Ikke ud fra et eller andet abstrakt moralsk princip, men fordi det var første gang, at de brede masser – de russiske arbejdere og bønder – tog magten i samfundet, beholdt den og påbegyndte et storslået eksperiment med at transformere samfundet til et højere stadie.

Efter en omskiftelig uge med ubeslutsomhed og forsøg på at forhandle sig frem i sidste sekund, blev Den Catalanske Republik udråbt fredag den 27. oktober. Titusinder fejrede det i Barcelonas gader såvel som i andre catalanske byer.

450.000 mennesker marcherede (ifølge det spanske politi)  lørdag den 21. oktober i Barcelona med titusindvis samlet i andre byer i hele Catalonien, for at kræve frihed for de to Jordis [to catalanske separatistledere, red.] (som er tilbageholdt uden mulighed for kaution, på anklager om tilskyndelse til vold) og for at afvise paragraf 155-kuppet annonceret af den spanske præsident Rajoy tidligere samme morgen [paragraffen suspender catalonsk autonomi, red.].