Mindst 98 mennesker er blevet dræbt af to eksplosioner i det største terrorangreb i tyrkisk historie, hundreder flere er blevet såret. Dette er en klar fortsættelse af terrorkampagnen mod venstreorienterede kræfter i Tyrkiet, men det har udløst en modreaktion, hvor titusinder af mennesker er gået på gaden for at protestere mod regeringen og deres bøller.
Den aktuelle flygtningekrise har bragt nogle af det kapitalistiske samfunds rædsler frem i lyset. Den har fremhævet kontrasten mellem almindelige arbejdende menneskers fundamentale menneskelige solidaritet og den kolde beregning og afstumpethed hos de kapitalistiske ledere i Europa og resten af verden.
Den 26. august, efter afslutningen af demonstrationen for de 43 Ayotzinapa studerende, der på statens foranledning forsvandt for 11 måneder siden, angreb politiet i Mexico City en gruppe aktivister på vej hjem, og sårede flere af dem. Blandt dem var mødre til de studerende fra Ayotzinapa samt ledende medlemmer af La Izquierda Socialista (IMT) og CLEP (Kampkomiteen for polyteknisk studerende).
De næste par timer er, igen, afgørende i Grækenland. Sejren til OXI ved folkeafstemningen bliver hurtigt forvandlet til sin modsætning. Regeringen har sendt et forslag til trojkaen, som i det væsentlige accepterer, hvad folk forkastede ved folkeafstemningen i søndags. Dette i bytte for en ny, tredje, redningspakke, som menes at være på 70 mia. euro, som de har anmodet den europæiske stabilitetsmekanisme om. Det er stadig uvist, om dette vil være nok for trojkaen. Opposition vokser også indenfor Syriza’s rækker og videre ud, blandt de græske arbejdende masser vækket af deres sejr i folkeafstemningen, men regeringen har arbejdet for at sikre støtte fra de borgerlige oppositionspartier.
De græske vælgere har resolut afvist vilkårene for en international hjælpepakke. Søndagens folkeafstemning var et slag i ansigtet på eurozonens banker og kapitalister. Det endelige resultat ved folkeafstemningen, offentliggjort af Indenrigsministeriet, var 61,3% "Nej", mod 38,7%, der stemte "Ja". De fleste forudsagde, at Ja ville få en base i landområderne, men i sidste ende, viste det sig at være forkert.
Den græske krise nærmer sig en afsløring. Dette markerer et vendepunkt for arbejderklassen i Grækenland og hele Europa. I januar stemte grækerne for en regering, der lovede at afslutte den nedskæringspolitik, der har ødelagt landet. Valget af Syriza gav håb for mange mennesker over hele Europa. Men netop af den grund besluttede de politiske ledere i Bruxelles og Berlin at knuse den nye regering, at ydmyge den, at sabotere den, og endelig at få den til at vælte.
Sejren til "NEJ", baseret på arbejderklassen, med mere end 60% af stemmerne er en revolutionær begivenhed. Folket har givet et mandat til revolutionær modstand og mod Memorandumaftaler. Det er tid for nationaliseringen af bankerne, en afvisning af gælden og omstyrtelse af memorandummet og den barbariske kapitalisme, som skabte dem.
For få timer siden, meddelte den græske premierminister Tsipras i en tv-tale til nationen, at han vil sætte det nyeste ultimatum fra trojkaen til folkeafstemning d. 5. juli. Dette markerer en kvalitativ ny etape i den græske krise, som kan slippe massernes ophobede vrede mod trojkaens konstante ydmygelser fri.
Den israelske premierminister Netanyahu formåede i sidste øjeblik at trodse de ugunstige meningsmålinger, og ende som vinderen af det israelske valg tirsdag d. 17. marts, med et trodsigt sving til højre med løfter om, at der ikke vil blive oprettet en palæstinensisk stat, så længe han er ved magten, Hans appel var - med succes - rettet mod at samle højrefløjen omkring ham selv og hans "faste" ledelse ved endnu en gang at appellere til almindelige israelske borgeres historisk dybt rodfæstede frygt for de eksterne trusler mod Israel. Hvad vil blive konsekvenserne af hans sejr i Israel og internationalt?
Denne artikel blev skrevet til første udgave af det nye venezuelanske magasin kaldet “Proceso: revista crítica de izquierda” (Proces: kritisk venstre-magasin), udgivet af det politiske uddannelsescenter Escuela de Gobierno Hugo Chavez Frías fra Mérida Amtet i september 2014.
Artiklen, der er genoptrykt her, er genudgivet for første gang, siden den blev bragt i 'Workers International News' i juni 1943. Den er skrevet i anledning af opløsningen af den 3. (kommunistiske) Internationale samme år og er af betydelig interesse for alle, der beskæftiger sig seriøst med arbejderbevægelsens historie. Som en kompakt beskrivelse af den internationale organisations storhed og fald, som Lenin og Trotskij startede i 1919 som et middel til at skabe den verdenssocialistiske orden, er den vigtig både som historisk dokument og som et bidrag til diskussionen af socialistisk teori inden for arbejderbevægelsen.
Tsipras og hans finansminister Varoufakis var på rundtur til de europæiske hovedstæder i et forsøg på at mønstre støtte til deres politik om genforhandling af gælden, men er blevet mødt med åben fjendtlighed. Arbejderne i Grækenland slutter op omkring det, de betragter som deres regering, i en bevægelse der kan eskalere i de kommende uger.
