Tidligere på måneden offentliggjorde et uafhængigt panel nedsat af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sin rapport om den internationale reaktion på COVID-19-pandemien. Overraskende nok placerer rapporten skylden for krisen præcis, hvor den hører til: hos det borgerlige samfunds politikere og kapitalistiske ledere. I denne periode med udbredt barbari og uhørt lidelse viser WHO-rapporten den brutalitet, der findes i den herskende klasses reaktion på pandemien, og hvor nemt den kunne have været undgået.

Situationen i Cuba er alvorlig. Søndag den 11. juli var der demonstrationer i forskellige byer og storbyer i Cuba, som har fået bred mediedækning internationalt. Hvor kommer disse protester fra? Hvad er deres karakter? Hvordan skal vi som revolutionære reagere?

Efter elleve dage med nådesløse bombardementer af Gaza – som har dræbt over 240 palæstinensere (hvoraf næsten halvdelen var børn og kvinder) og efterladt tusindvis alvorligt såret – er Israel gået med til en våbenhvile. Bombardementet har fordrevet 75.000 mennesker. Deres hjem er blevet ødelagt, og der er anrettet alvorlig skade på essentiel infrastruktur: skoler, hospitaler (inklusiv det eneste test- og vaccinationscenter mod COVID-19), elektricitet og forsyningen af rent vand. Gazas befolkning vil betale en dyr pris for Israels angreb mange år frem.