Spanien i krise og oprør - hvad er vejen frem?

Nedskærings-politikken virker ikke. Ingen af de store partier er kommet med et program, der gør op med krisen. Her bringer vi det program, som vores spanske søsteravis Lucha de Clases [Klassekampen] har lavet.

Kapitalismens krise har afsløret den politik, som både de borgerlige og socialdemokratiske partier fører. Det eneste, kapitalisterne og deres politiske repræsentanter i Spanien kan tilbyde os, er at betale bankerne og storkapitalen med de værdier, vi arbejdere skaber.

I venstrefløjspartiet Izquierda Unida har vi fra Lucha de Clases fremført, at det er vigtigt at udvikle et program, der kan imødekomme de grundlæggende behov hos arbejderklassen og samfundets fattigste. Et sådant program begynder med de følgende punkter:

  • Afskaf alle love og kontrareformer, der er kommet til sammen med nedskæringerne, og som bliver brugt imod arbejderklassen.
  • Nej til virksomhedslukninger. Enhver virksomhed, der lukker, bør omgående blive nationaliseret under arbejdenes demokratiske kontrol.
  • Indfør en mindsteløn på 1000 euro om måneden. Det bør også være minimums-pensionen.
  • Det samme beløb – 1000 euro – hver måned til hver voksen, der er ramt af arbejdsløshed.
  • Hele bank- og finanssektoren bør nationaliseres og laves til én offentlig bank. Ikke for at dække tabene og derefter blive privatiseret igen, som Socialdemokratiet og det konservative Partido Popular håber at gøre med sparekasserne, men for at tage kontrol med deres aktiver og bruge dem i flertallets interesse.
  • Bankerne ejer mange tomme boliger. Disse bør nationaliseres og lejes ud for højst 10 procent af husstandsindkomsten. Afbetaling på boliglån (tidligere, nuværende og fremtidige) bør også begrænses til højst 10 procent af husstandsindkomsten og fastfryses i tilfælde af arbejdsløshed. På den måde sikres retten til en bolig.
  • Der skal laves en grundig undersøgelse af banker of andre firmaer, der hævder at være insolvente. Disse virksomheders regnskaber skal åbnes for arbejderne omgåend, så det bliver muligt at se, hvor profitterne er gået hen under ejendomsboblen. Alle de, der har været indblandet i korruption, ulovlig partistøtte og andet, der har forbindelse til spekulations-boblen, skal drages til ansvar. En sådan undersøgelse skal ledes af repræsentanter for ”Sammenslutningen af folk, der er ramt af boliglån” samt arbejdere i banksektoren og deres fagforeninger.
  • Statsgælden skal afskrives. Kompensation skal kun gives til mindre investorer på grundlag af beviselige behov.
  • På grundlag af storkapitalen og bankernes åbenlyse uduelighed, kræver vi, at de vigtigste dele af økonomien og industrien bliver nationaliseret. Kompensation skal kun gives til små aktionærer på grundlag af beviseligt behov. Kun på denne måde, ved at styre disse ressurcer gennem arbejderne og deres valgte repræsentanter i de forskellige virksomheder, bliver staten i stand til at lave en demokratisk plan for produktionen for at garantere flertalets velbefindende. Hermed vil det være muligt at sænke arbejdstiden og fordele arbejdet, så alle kan arbejde 35 timer om ugen uden lønnedgang. Samtidig vil staten have magt til at lave en ambitiøs plan for investeringer og offentlige arbejder i alle dele af økonomien, så de 5,6 millioner arbejdsløse kan få arbejde. Hermed bliver de økonomisk aktive, og de sikres en bedre sunhedstilstand, pension og generelt bedre velfærd.
  • Et anstændigt, offentligt sundhedssystem og uddannelsessystem for alle. Pension og sociale rettigheder for alle indbyggere i Spanien.
  • Anerkendelse af de forskellige nationaliteters demokratiske rettigheder, herunder ret til selvbestemmelse.
  • Et andet Europa er muligt: et Europa der forsvarer befolkningens overvældende flertal. Nej til bankerne og de riges Europa! Det er den stemning, der hersker i Grækenland og besejrede Sarkozy i Frankrig. Denne idé kan forene det store flertal af befolkningerne i EU. Den eneste løsnin for Europa er Europas forenede socialistiske stater.

Programmet blev bragt 14. September i ”Lucha de Clases”, avisen for den spanske sektion af den Internationale Marxistiske Tendens. Se mere på www.luchadeclases.org

Translation: Socialistisk Standpunkt (Denmark)