Global opvarmning, overbefolkning, atomenergi, forurening, miljømæssige
problemer er altid i nyhederne. Der findes endda et parti [i England,
red.], Det Grønne parti, som hævder, at de sætter miljøet først. Det
Grønne Parti hævder at være hverken højre- eller venstreorienteret, som
de siger, sætter miljøproblemerne sig ud over de traditionelle
problemer som klasser og skellet mellem rig og fattig, der
karakteriserer traditionelle politiske diskussioner og splittelser. Det
er noget sludder. Miljøproblemer er af vital vigtighed for alle der bor
på jorden. Men miljøproblemer, og den potentielle miljøkatastrofe som
vi står ansigt til ansigt med, er frembragt af det kapitalistiske
system.
Enhver,
der har læst en redegørelse om problemet med globalopvarmning, vil på
foranledning af denne kunne erkende, at det igennem ligegyldighed er
muligt at udrydde alt menneskeligt liv på jorden. Men vent lige et
øjeblik, kapitalisterne lever da også her på jorden. Er det i deres
interesse, at alt menneskeligt liv, herunder dem selv, ikke bare deres
profitter, men også selve deres eksistens, skulle blive udslettet? Nej,
selvfølgelig er det ikke i deres interesse. Hvad der sker under
kapitalismen, er ikke blot en afspejling af den enkelte kapitalists
interesser. Begivenhederne følger systemets logik. Sådan her forklarer
marxister miljøets nedbrydning:
"De enkelte kapitalister, som
behersker produktion og omsætning, kan kun bekymre sig om den mest
umiddelbare nyttevirkning af deres handlinger… De spanske plantere på
Cuba, som nedbrændte skovene på skråningerne og med asken fik gødning
nok til én generations højst rentable kaffetræer - hvad vedkom det dem,
at de tropiske regnskyl bagefter skyllede det nu ubeskyttede jordlag
ned, så kun den nøgne klippe blev tilbage? Under den nuværende
produktionsmåde kommer fornemmelig kun det første, håndgribelige
resultat i betragtning, når det gælder naturen og også samfundet; og så
undrer man sig endda over, at de fjernere eftervirkninger efter de
herpå indstillede handlinger er af ganske anden, i regelen ganske
modsat karakter; at harmonien mellem tilbud og efterspørgsel slår over
i sin polære modsætning.
"Vi ved, at de græske øer havde en
langt større befolkning i oldtiden, end de har nu. Vi ved, at de engang
var dækket af træer som forhindrede erosion (nedbrydning af jorden), vi
har set hvordan geder forhindrede genskabelsen af skovene i Grækenland"
(Engels: Arbejdets rolle ved abens forvandling til menneske).
De mennesker som fældede træerne, og indsatte græssende dyr, var ikke
dumme. De fældede træerne og lavede skibe eller brændte bare skoven for
at rydde jorden. De introducerede geder, fordi det var nemmere at få
udbytte af den magre jord end at plove. Kortsigtet "rationelle"
beslutninger producerede miljøkatastrofer i det lange løb.
Vi
kan se, at nedbrydningen af miljøet ikke kun er begrænset til
kapitalismen. I et brev til Engels hvor han behandlede en bog af Fraas,
forklarede Marx hvorfor. Han observerede: "hele konklusionen er, at
dyrkning … når det er udbredt på primitiv vis og ikke er bevidst
kontrolleret (som en bourgeois selvfølgelig ikke kommer frem til)
efterlader ørken - Persien, Mesopotamien osv. Grækenland. Her ser vi
endnu en socialistisk tendens!" (Marx brev til Engels 25. marts 1868)
Problemet er, at der ikke er nogen planlægning af og bekymring om
miljøproblemer i en ikke planlagt økonomi. Problemet er, at det
kapitalistiske anarki nu producerer miljøkatastrofer i langt større
grad end i oldtiden.
Miljøproblemer bliver sædvanligvis
fremlagt som et sammenstød mellem mennesker og naturen. De Grønne
argumenterer for, at vækst er dårligt, fordi at det altid gør skade på
naturen. Og den grundlæggende opgave er at stoppe folk fra at udplyndre
det miljø, som de i sidste instans er afhængige af. Faktisk er vækst
ikke altid "beskidt", det forbruger ikke altid flere resurser. For
eksempel har Japan over ti år øget deres produktion med 46 procent men
samtidig brugt 6 procent mindre energi. (Boyd and Ardill - The
greenhouse effect, New English Library, 1989)
De grønne har
faktisk glemt et afgørende led i årsagskæden. Problemet er ikke
mennesket mod miljøet, som var vi alle isolerede Robinson Cruso'er.
Mennesket interagerer med miljøet i henhold til en specifik
produktionsmåde, måden hvorpå de organiserer sig for at få det daglige
brød. Den kapitalistiske produktionsmåde er uplanlagt.
Miljøødelæggelser kan simpelt hen ikke ses i den individuelle
kapitalists regnskab. Men summen af alle individuelle "rationelle"
beregninger kan true menneskets liv på jorden med en miljømæssig krise.
"Mennesket
kan skelnes fra dyr ved bevidstheden, ved religionen eller ved hvad du
nu kan lide. De begynder at skille sig selv ud, så snart de begynder at
producere deres produktionsmidler, et skridt betinget af deres fysiske
organisering." (dvs. produktionsmåden - MB) "Ved at producere deres
oprettelsesmidler producerer mennesket indirekte deres materielle liv."
(Marx og Engelsk, "Den tyske ideologi", vores oversættelse)
Ved
i højere og højere grad at mestre naturen i arbejdsprocessen i stedet
for bare at tilpasse sig til den, kan mennesker ændre naturen og derfor
skade jorden ved at gøre sådan. Men det er det eneste hjem vi
nogensinde får! Økonomer taler om eksternaliteter. Eksternaliteter er
ting, som ikke berører regnskabet, og som virksomheder derfor ikke
bekymrer sig om. Virksomheden producerer jern og stål. Den bliver
betalt for disse produkter. Den producerer også røg. Det er
irriterende, men virksomhedens regnskab påvirkes ikke, så den bekymrer
sig ikke om, hvor meget røg den udleder. Hvem betaler? Vi betaler. Vi
betaler med lungesygdomme. Det nationale sygehusvæsen betaler for at
behandle os, så vi betaler dobbelt. Men virksomhederne betaler ikke.
Det er derfor ideen om, at markedet behandler miljø "efficient" er
latterlig. Virksomheder minimerer deres omkostninger fordi, at det er
den bedste måde at tjene penge på. Men de minimerer ikke de
omkostninger andre skal betale - eksternaliteter. Hvorfor skulle de
det? Men disse er virkelige omkostninger, ligesom at lave råjern og
forkokse kul. Det er bare omkostninger, som resten af os skal betale.
Så
hvad hvis menneskets liv på jorden udløber i et roderi fra dets egne
spildprodukter? Det ville være noget af en "eksternalitet"!
Global opvarmning
Lad
os blive konkrete. Den største fare som verden i dag står over for er
sandsynligvis global opvarmning. Dette kaldes bedre klimaændringer, da
ikke alle dele af kloden ifølge forudsigelserne vil blive generelt
varmere. Der er en konsensus blandt videnskabsmænd om, at
klimaændringer finder sted. Den konsensus er overvældende.
Det
er rigtigt, at du måske får den modsatte opfattelse, hvis du googler
"global opvarmning". En af de prominente hits er www.globalwarming.org,
som afviser ideen om klimaændringer. Den støttes af Cooler Heads
Coalition, og opdateres af Competitive Enterprises Institute. Vi ved
hvor de kommer fra!
Kulstofbrændselsindustrierne bruger enorme
summer penge på at skabe forvirring. De køber bare videnskabsfolk, som
du ville købe en KitKat. Og deres indflydelse strækker sig til det
Hvide Hus, der bebos af en mand, som skabte sin formue på olie og som
instruerer hans underordnede i at ignorere eller forfalske de
videnskabelige beviser.
Tilbage til fakta. For det første bliver
jorden som sådan varmere. For det andet skyldes dette delvist
menneskelige aktiviteter - og vi ved ikke hvor meget. Okay, jorden har
altid gået gennem varmere og koldere perioder (istider), men flere og
flere drivhusgasser, hvoraf den vigtigste er CO2 (carbon dioxide)
pumpes op i den øvre atmosfære. De virker som et drivhus eller et tæppe
på den måde, at de lader varme fra solen komme ind, men de fænger den i
atmosfæren. Så jorden bliver varmere. Videnskab er kompleks. Som
kritikkerne siger, ville liv på jorden ikke være mulig, hvis al varmen
forsvandt. Men især siden 1980'erne er jorden blevet hurtigere varm end
nogensinde før. Og udledninger fra os, i form af fossile brændstoffer
som afgiver drivhusgasser, har skylden.
Det amerikanske
Videnskabsakademi har udsendt en rapport kaldt "Klimaændringsvidenskab:
en analyse af nogle nøglespørgsmål", som konkluderer, at "de
observerede ændringer i de sidste årtier sandsynligvis skyldes
menneskelige aktiviteter." Jorden som helhed er nu varmere end den har
været i de sidste 400.000 år. Det er et observerbart faktum, at
gletschere og polarisen smelter. Det skaber en dominoeffekt, fordi at
det "mørke vand" fra iskapperne er smeltet, og ikke længere binder
varme. Tundraens permafrost smelter, og binder ikke længere CO2.
Anden
menneskelig aktivitet gør situationen værre. Dagens kapitalister gnaver
Amazon-regnskoven væk ved at brænde den, ligesom de spanske
plantageejere, bare i en meget større skala. Målet er endnu engang
kortsigtede fortjenester i form af sojabønder, tømmer eller
kalveopdræt. Allerede dele af det blottede land er blevet udpint.
Amazonregnskoven er vurderet til at være hjemsted for halvdelen af
verdens arter. Og biodiversitet er en god ting i sig selv. Hvor mange
ukendte medicinske planter har vi allerede udryddet? Regnskoven er
tilmed en slgags "afløbsrende", fordi at træerne binder på CO2. Men i
takt med at de fælder eller brænder den af, tilføjes denne CO2 til
klimaændringerne.
Statistikkerne ser ikke så ekstreme ud - en
samlet stigning i temperaturen på 0,6-0,7 % i det 20. århundred. Men
over halvdelen af denne stigning har fundet sted i de sidste 30 år, og
kan delvist tilskrives menneskelig aktivitet. Det har allerede ført til
tørker, udryddelse af arter og stigende havspejl, hvilket har ført til
lokale oversvømmelser. Det bliver værre.
Overfiskeri
"Forstil
dig hvad folk ville sige, hvis en gruppe jægere strakte et mil langt
net imellem enorme terrængående køretøjer, og trak det henover Afrikas
sletter. Denne fantastiske maskine ville, som i en Mad Max film, skovle
alt op på vejen; rovdyr, såsom løver og geparder, planteædere, der er
truet af skovhugst, såsom næsehorn og elefanter, flokke af impaler og
gnuer, familiegrupper af vortesvin og vilde hunde. Gravide hunner ville
blive fejet op og taget med, og kun de mindste unger vil være i stand
til at vride sig ud gennem maskerne… Der er ikke nogen markeder for
omkring en tredjedel af de dyr, de har fanget, fordi at de ikke smager
godt, eller fordi de er for små eller for maste. Dyngen af kroppe
dumpes på sletten for blive ædt af gribbe. Denne effektive men højest
uselektive måde at dræbe dyr på kendes som trawling." (Charles Clover -
The end of the line: how overfishing is changing the world and what we
eat, Ebury Press, 2005).
Det burde ikke være tilladt, men det
finder sted. Da Newfoundlands fiskeri på Grand Banks blev opdaget, blev
det sagt (med lidt overdrivelse), at man kunne gå over vandet på
fiskerygge uden at få våde foder. Nu er Grand Banks lukket, og den
atlantiske torsk er en truet art. Det skete med blue marlin. Det sker
med den blå pomatomide tunfisk. Og fiskegarn ødelægger hele fødekæden
på bunden af havet. Så Grand Banks, lukket i 1992, er aldrig igen
blevet et fiskested. Overfiskeri er et klasseeksempel på, at
kapitalistisk grådighed stiller os overfor en miljømæssig katastrofe.
Clover
er journalist for Daily Telegraph, så forvent ikke en socialistisk
analyse. Men han er helt klart, når han fortæller hvordan, at
europæiske lande økonomisk støtter bygningen af trawlers, som gør
overfiskeri værre; hvordan fiskeindustrien tryller på almisser pga. den
krise i fiskebestanden, som den selv har skabt; og hvordan disse
trawlers, efter at have voldtaget vores egne fiskepladser, sejler til
Afrikas kyst for at gentage hele den sørgelige historie om overfiskeri.
I mellemtiden ødelægger de levevejen for lokale fiskere, der har fisket
bæredygtigt fra kyster i generationer.
Hvor skal vi gå hen?
Hjælper
den grønne analyse og det grønne program os med at hjælpe på
miljøspørgsmål? Selv om de grønne ikke har en samlet gruppe af ideer,
(nogle anser sig selv for socialister) fremtræder to fælles tråde i
deres propaganda igen og igen:
"Der er for mange mennesker på den planet".
"Der er ikke nok ressourcer."
Disse
ideer kommer fra en reaktionær økonom kaldet Thomas Malthus, som først
skrev om dem omkring skiftet mellem det 18. og 19. århundred. Han skrev
om naturen som gav os et gilde, men at det var ødelagt når for mange
dukkede op for at ødelægge festen. Mathus mente, at England var
overbefolket. På det tidspunkt han skrev, var der sandsynligvis mindre
i 10 millioner i det land. Halvdelen af disse var beskæftiget i
landbruget og dets følgeerhverv. Nu brødføder øen 60 millioner og
mindre end 5 procent er krævet for at producere mad. Okay, vi producere
faktisk ikke alt vores egen mad. Men vi eksporterer fabriksvarer og, i
stigende grad, finansielle og andre services for at være i stand til at
betale for mad, og andre lande gør den modsatte del af den
internationale arbejdsdeling. Den basale variabel som Malthus glemte
var produktivitet. Det betyder, at jorden kan brødføde en igennem tiden
voksende befolkning. Malthus' ideer blev hurtigt miskrediteret med den
stadige udvikling i arbejderklassens levestandard i anden halvdel af
det 19. århundred (som teorien anså for at være umulig).
Produktiviteten steg og gennem klassekamp vandt arbejderklassen, nogen
gavn af den stigende rigdom de producerede
Malthus' grundlæggende teori om befolkningen tages stadig frem af dommedagsprofeter en gang imellem.
Bemærk
var Malthus eller gjorde. Som repræsentant for landbesidderklassen,
ignorerede han bevidst det faktum, at samfundet var opdelt i klasser,
og at nogen folk fik en meget større del af ressourcerne end andre. Han
dadlede de fattige for deres fattigdom.
Men er det ikke rigtigt,
at mængden af ressourcer er endelig? Selvfølgelig er det det. Men vi
ved ikke hvor meget. Tag for eksempel olie. Det er ikke engang klart
hvor store de reserver, der ejes af de store olieselskaber er. BP
"nedskrev" en lang række af deres reserver for et stykke tid siden. Med
andre ord sagde de, at olie som folk havde troet havde ligget i jorden
i 300 millioner år, faktisk ikke eksisterede! Betød det, at verden
potentielle forsyning af råolie virkeligt er sunket? BPs aktionærer
anså bare denne nedskrivning for en finansiel narresteg. Aktiepriserne
blev øjeblikkeligt ramt. Men at vurdere verdens ressourcer, hvad enten
de er ejet af store selskaber, eller ligger klar til at blive udvundet,
er meget sværere end at lægge olieselskabernes gæt på reserver sammen.
Ingen kan blive enige om et tal for hvad verdens ressourcer er. Her
kommer grunden. Hvis prisen på olie fordobles til 77 dollars pr. tønde
(hvilket den er i skrivendes stunde), vil en hel del af oliereserverne
pludselig blive økonomisk levedygtige - profitable - at udbytte. Ved
den halve oliepris (prisen for 35 dollars pr. tønde for ikke så længe
siden), så er de slet ikke ressourcer. Det er kapitalisme for dig! I
årtier har forskere vidst, hvordan der kunne udvindes olie af fede kul.
Men under kapitalismen er det ikke økonomisk at udvinde det.
Selv
hvis vi accepterer argumentet om, at vi står overfor begrænsede
ressourcer nu, hvad skal vores svar så være? Malthus, som en de riges
undskyldning, fjernede klogt ulighederne i vores samfund fra hans
analyse. Det første vi skal gøre, er klart at fjerne de riges
luksusforbrug, som opsuger en disproportional del af jordens
ressourcer. En anden ting vi skal gøre, er at gennemføre en
verdensomspændende optælling for at skabe et præcist overblik over hvor
meget vi har af alle ressourcer.
Derudover skal vi også se på at
skabe og udnytte alternativer. Vi har brug for at sætte os ned og tænke
meget grundigt om alternativer til at bruge fossile brændstoffer, som
energikilde. Vi kan ikke gøre dette under kapitalismen, delvist pga.
kapitalinteresser, såsom hydracabon kapitalisterne i det Hvide Hus, som
dominerer beslutningstagningen i de fleste kapitalistiske lande.
Dominerende sektorer af den kapitalistiske klasse, er faktisk CO2
brændende junkier. Det andet problem er, at vind og bølge energi og
andre bæredygtige energikilder ikke tages seriøst nok af
kapitalisterne, der ikke kan finde en måde at tjenepenge på dem. Derfor
laves der ikke nok undersøgelser i deres levedygtighed. Endeligt, hvis
det er absolut nødvendigt, må vi implementere et fair
rationeringssystem indtil alternativerne kommer.
Hvordan kan vi
gøre dette under kapitalismen? Det kan vi ikke. Prismekanismen rost af
økonomer er grundlæggende reaktionære. Når prisen på petroleum går op,
vil folk købe mere brændstofeffektive biler. Men det faktum at
oliepriserne er gået op på det seneste er faktisk et signal om, at
kapitalismen har skaltet og vraltet med jordens ressourcer. Vores
handlingsplan om miljøet er faktisk en plan for verdenssocialisme.
Vil
verdenskapitalismen ikke gøre noget ved det rod den har skabt i
mellemtiden? Selv imperialisterne introducerede rationering (kommunisme
i forbruget) under belejringen af Mafekin for at forlænge den tid de
kunne overleve.
Måske vil de. Men eksemplet med overfiskeri
viser problemet. Den kapitalistiske stat er bundet til kapitalisternes
interesser: skibbygningsindustrien og fiskeindustrien skrier på
subsidier. Konkurrence, herunder at den svageste går i gulvet, er fint
i tekstbøger, men er ikke noget for dem. Kapitalistiske lande bekæmper
hinanden mere og mere voldsomt i takt med, at ressourcerne bliver
sværere og sværere at få fat på. Afrikanske lande har få muskler
overfor EU's trawling flåde.
Udover "fladjordstroende" i det
Hvide hus, er der enighed om, at global opvarmning er et stort problem
- faktisk langt det største miljømæssige problem verden står overfor.
De kapitalistiske magter mødtes i Kyoto og kom til enighed. USA har
trukket sig ud. Men USA er med mindre en 5 procent af verdens
befolkning ansvarlig for en fjerdel af al CO2 udledning. Så det gør
Kyoto-aftalen ret meningsløs. Men en del af de lande som blev enige om
Kyoyo-målene, om at reducere stigningen i udledningen (ikke skære i
udledningen) har fejlet i at opnå disse mål. Det er faktisk svært for
en kapitalistisk stat af kontrollere aktiviteter hos titusinder af
kapitalistiske virksomheder, som er ansvarlig for at udlede CO2. Enhver
som er enig med Kyoto vil ikke løse problem. Det beskrives typisk som
et første skridt, men det første skridt er aldrig rigtig blevet taget.
Så verdenssocialismen er egentlig den eneste made vi kan beskytte miljøet, med andre ord vores hjem, planeten jorden.
