Danish

Den 19. juli, da den spanske regering fik sin spareplan på 65 milliarder euro vedtaget i parlamentet, gik millioner af mennesker på gaden i hidtil uset store demonstrationer mod nedskæringer. Dagen efter, da den valencianske lokalregering bad centralregeringen om en økonomisk redningspakke på 3,5 milliarder euro, var risikopræmien på spanske statsobligationer rekordhøj, mens tiårige statsobligationer gav hele 7,3 procent i afkast. Den spanske økonomi er på randen af total bankerot.

Mohammed Mursi lover stabilitet, frihed og fremgang. Men disse løfter er i modstrid med kapitalismens krise. Egyptens økonomi er i krise. Arbejdsløsheden er høj, og fattigdommen er tiltagende. Egyptens arbejdere og bønder vil nu gå gennem det Muslimske Broderskabs skole. Det vil være en hård skole, men det vil lære dem nogle vigtige konklusioner.

Efter at have svoret, at der ikke var brug for det, blev Rajoys spanske regering omsider tvunget til at bede om europæisk hjælp for at kunne komme banksystemet til undsætning. Lørdag den 9.juni blev den Europæiske Union enige om, at stille op til 100 milliarder euro til rådighed for at redde spanske banker

De borgerlige medier i Grækenland og internationalt orkestrerede en enorm skræmmekampagne og spåede kaos, hvis Syriza vandt valget. Det hjalp det konservative Nea Demokratia (ND) til knebent at blive det største parti. Imidlertid peger Syrizas fremgang på en fortsat venstredrejning i Grækenland. Her bringer vi en analyse, skrevet af de græske marxister.

For tyve år siden faldt det undertrykkende stalinistiske politi en efter en under presset fra masseopstande. Kollapset af stalinismen var en dramatisk begivenhed og et vendepunkt i verdenshistorien. Men hvis man kigger tilbage var det kun starten på en mere dramatisk begivenhed: verdenskapitalismens dødskamp. Her bringer vi Alan Woods' forord til den indonesiske udgave af Overgangsprogrammet.

En af de vigtigste kendetegn ved en revolutionær situation er den pludselighed, hvorved stemingen blandt masserne kan ændre sig. Arbejderne lærer hurtigt på grundlag af begivenhederne. Og begivenhederne den sidste tid viser, at arbejdere og unge i Egypten lærer hurtigt.

På det seneste har Spanien været centrum for krisen i den europæiske økonomi. Vi kan se frem til en udfoldelse af den dybe krise som spansk kapitalisme befinder sig i, med store sociale og politiske konsekvenser – også for resten af Europas og verdens økonomi.

Det mest slående træk ved præsidentvalgets i Frankrig er den massive støtte udvist til Front de Gauche (Venstrefronten), under Jean-Luc Mélenchons ledelse. Lang tid før valgkampen for alvor var i gang, var der klare tegn på, at de mest bevidste og aktive lag af arbejderklassen var mobiliseret omkring Front de Gauche.

I februar valgte Venezuelas højreorienterede opposition, hvem der skal være dens kandidat til præsidentvalget i oktober. Vinderen blev Cápriles Radonski, den nuværende guvernør for delstaten Miranda. Kandidaten blev valgt med et komfortabelt flertal på 62 procent imod 29 procent til Pablo Perez, der er guvernør i delstaten Zulia.

Da det græske parlament i februar skulle stemme om den store nedskæringspakke, som var dikteret af ”trojkaen” – den Internationale Valutafond (IMF), EU-kommissionen og den Europæiske Centralbank (ECB), var der 190, der stemte for pakken. Regeringen havde forinden erklæret, at det ville være en fiasko, hvis ikke den vandt mindst 200 stemmer for. Hos det socialdemokratiske Pasok var der 21, der brød partilinjen og stemte imod. Hos det konservative Nyt Demokrati var der 21, der stemte imod. Efterfølgende blev de ulydige parlamentarikere ekskluderet fra deres partier. Nu er ”de uafhængige” den næststørste blok i det græske parlament.

Fra den 10-12. februar afholdte den Internationale Marxistiske Tendens, som Socialistisk Standpunkt er en del af, sin årlige nordeuropæiske vinterskole, her deltog aktivister fra mange lande heriblandt Danmark. Dette er en oversættelse af et uddrag af en engelsk artikel om mødet fra In Defence of Marxism. For den fulde artikel med beskrivelser af nogle af de enkelte workshops, se her.

Der er et gammelt litauisk ordsprog, der lyder: ”arbejde pynter på en person”. Men situationen i vores land får mere en til at tænkt på det latinske ordsprog ”labor hominem firmat” (”arbejde hærder personen”). Det hærder uden tvivl det ølproducerende firma Svyturys-Utenos Alus (del af Carlsberg-gruppen) sind, som arbejderne på fabrikken har fået at mærke på egen krop.

”Marx havde ret!” For Marxister er dette ikke en nogen særlig dyb åbenbaring. Vi har længe vidst at den tyske revolutionæres analyse af kapitalismen var ligeså så fundamentalt solid som det kapitalistiske system i dag er usolidt. Men lad os se det i øjnene. I årtier har vi været en lille minoritet, som har kæmpet mod strømmen og imod alle odds. Efter at havde tilbragt lang tid i kulissen, er tingene nu begyndt at ændre sig. Det faktum at flere seriøse borgerlige økonomer har indrømmet rigtigheden af ideer som de engang latterliggjorde, er et vigtigt symptom på en grundlæggende forandring i den offentlige bevidsthed. (Denne artikel blev bragt som leder i vores amerikanske søsteravis

...

I dag, 9. januar, var en historisk dag, da tusindvis af mennesker i Nigerias hovedstad, Lagos, fulgte opfordringen fra Arbejder- og civilsamfundsorganisationen (LASCO) om at begynde en national strejke/masseprotest for at vise deres utilfredshed med den nylige forøgelse i prisen på brændstof, som blev annonceret 1. januar af regeringen, ledet af Goodluck Jonathan.

For præcis et år siden, skrev jeg i en artikel med titlen: 2011: - optimisme eller pessimisme? (2011: - Optimism or pessimism?) "Krisens første virkning var chok, ikke kun for de borgerlige, men også for arbejderne. Der var en tendens til at klynge sig til jobs og acceptere nedskæringer på kort sigt, især eftersom fagforeningslederne ikke tilbyder noget alternativ. Men dette vil blive erstattet med en generel vrede og bitterhed, som før eller senere vil begynde at påvirke arbejderklassens masseorganisationer."

En massiv generalstrejke og massive demonstrationer d. 24. november var de portugisiske arbejderes svar til den nedskæringspolitik, som Pedro Passos Coelhos højrefløjsregerings har fremsat. Den europæiske Centralbank godkendte nedskæringerne som en del af redningspakken, men krævede flere nedskæringer, da man forventer, at økonomien falder med 3 procent næste år.

Euroen kan være fortid om få uger. Således lyder de bekymrede vurderinger fra flere borgerlige økonomer. Samtidig vælter de europæiske politiske ledere fra den ene feberredning til den anden. Hver ny redningspakke bliver udråbt som den endelige løsning, men hver gang er resultatet det samme: større fortvivlelse og større desperation. Euroens dage render ud.

Søndagens valgresultat fra det spanske parlamentsvalg, d. 20. november, blev mere et massivt nederlag for Socialistpartiet (PSOE) som har gennemført flere økonomiske stramninger for, at få arbejderne til at betale for den kapitalistiske krise, end det blev en sejr for det højreorienteret Folkepartiet (PP) som nu bliver nød til at gennemføre endnu flere brutale økonomiske nedskæringer på grund af den akutte krise i den spanske kapitalisme.

“Vi er alle keynesianister nu”. Sådan sagde Richard Nixon den tidligere republikanske præsident for USA i 1971. Fyrre år senere lader det til at John Maynard Keynes er tilbage på mode, særligt blandt lederne af den britiske arbejderbevægelse. De reformistiske ledelser af Labour og fagforeningerne klamrer sig til den keynesianistiske ide at økonomien blot kan ”stimuleres” til at vokse igen. Men som marxisterne har forklaret før, er den økonomiske krise ikke bare en del af opsving-nedtur, men er en organisk krise i kapitalismen og vækst kan ikke skabes efter forgodtbefindende.

For to dag siden [26. oktober red.] advarede Angela Merkel om, at freden i Europa kunne være i fare, hvis ikke der blev nået en aftale på EU topmødet om, hvordan man skulle håndtere krisen, der har opslugt euroen og hele økonomien i EU. I en tale til det tyske parlament sagde hun, ”Ingen bør tænke, at yderligere et halvt århundrede med fred og fremgang er sikret. Det er det ikke. Og det er derfor, at jeg siger, at hvis euroen fejler, vil Europa fejle og det må ikke ske.” Nogen af kapitalens mere seriøse strateger har endda rejst muligheden for, at euroen kan bryde op. De 27 EU-ledere kom dog i sidste ende frem til en aftale i tre dele onsdag nat.

Den cubanske forfatter Leonardo Padura besøgte 20-22. september Danmark, i anledning af at hans bog Manden, der elskede hunde, netop er blevet udgivet på dansk. Du kan læse en anmeldelse af bogen her, men vi kan her afsløre, at bogen varmt kan anbefales; det er en fantastisk roman, som det er svært at lægge fra sig trods sine mere end 700 sider.

I torsdags i Athen under arbejdernes masseprotester så vi staten samarbejde med hooligans og provokatører imod arbejderbevægelsen. Nu er der brug for en politisk generalstrejke! Her bringer vi en udtalelse fra de græske marxister i Marxistiki Foni.

I dag, 19. oktober, den første dag i den 48 timer lange generalstrejke i Grækenland, var sensationel. Udover de offentligt ansatte, der deltog massivt i strejken, gik hundredetusinder arbejdere fra den private sektor for første gang med i strejken, og strejken fik følgeskab af titusinder af små erhvervsdrivende og butiksindehavere, der lukkede skodderne til deres butikker i solidaritet.

Situationen i Grækenland bliver mere og mere revolutionærs for hver dag, der går. Landet er blevet paralyseret af en strejkebølge centreret i den offentlige sektor og de statsejede virksomheder, der er arbejdernes svar i deres forsøg på at afværge disse monstrøse angreb fra regeringen. Denne strejkebølge blev foregrebet af massebevægelsen med besættelser af universiteterne og skolerne i september, der endnu engang beviste, at ungdommen er et følsomt barometer for klassekampen.

”Nok er nok! Vi er de 99%!” det er den følelse der udtrykkes af de modige unge, der nu besætter Frihedspladsen i New York City, bare et par meter fra Wall Street. Der er en ophobede følelse hos millioner – nej – milliarder af mennesker over hele verden. Nu er det nok med arbejdsløshed! Nu er det nok med krig! Nu er det nok med fattigdom! Nu er det nok med diskriminering!

Kapitalismens historiske krise, revolution i Mellemøsten og Europa og et socialistisk alternativ til den Europæiske Union. Det var bare nogle af de emner, der udgjorde baggrunden for Socialistisk Standpunkts 10års jubilæum lørdag den 24. september.Forud var gået ugevis af forberedelser og resultatet lod intet tilbage at ønske.

Kapitalismens verdensomspændende krise er gået ind i en ny fase. I stedet for at komme sig over krisen, viser flere lande tegn på økonomisk depression. Det er en hidtil uset situation og viser, hvor dybt dårligdommen når ind i det kapitalistiske system, som stadig vakler efter nedturen i 2008-9.

Over 100.000 mennesker gik på gaden til mega-demonstrationen den 12. marts i Madison, en by med kun 230.000 indbyggere. Stemningen var utrolig. Det var meget bevægende at se de før så passive dele af befolkningen ude på gaden, deriblandt alle sektorer (sygeplejersker, lærere, brandmænd etc.), mange for første gang i deres liv var ved, med frisk mod, at finde deres stemme.

Lørdag den tredje september gjorde de israelske masser det utvetydigt klart, at de ikke ville lade sig blive afsporet og splittet af den herskende klasses gamle kneb med ”del og hersk”, ej heller var de villige til at lade deres bevægelse løbe tør for damp i sommervarmen, hvilket blev vist ved, at en halv million gik på gaden for at forlange social retfærdighed og revolution. Alene i Tel Aviv gik 300.000 på gaden. I Jerusalem deltog 50.000, hvilket er det dobbelte af, hvad vi har set i de tidligere demonstrationer denne sommer.

Utrolige scener i Tel Aviv. Lørdag d. 7. august, gik over 300.000 på gaden i en by med en befolkning på under en halv million. Andre demonstrationer fandt også sted i lørdags, med 30.000 forsamlet i Jerusalem, og tusinder forsamlet i andre byer på tværs af landet. Det samlede antal demonstranter er svært at beregne, men det kunne være hvad som helst mellem 400.000 og en halv million, i et land med 7.7. millioner indbyggere. Imellem de velkendte krav for ”social retfærdighed”, kunne en række bannere ses som bar slogans: ”Træd tilbage, Egypten er her”. Meget sigende var ordene ”træde tilbage” skrevet på arabisk.

Optøjerne i Storbritanien er kun et symptom på en generel krise i kapitalismen. Marxisterne vil ikke gå med borgerskabets og dets agenter, i deres hykleriske kor af fordømmelse. Vores pligt er finde en vej til ungdommen, at hjælpe dem til at finde den rigtige vej – den revolutinonære vej, vejen til den socialistiske omdannelse af samfundet.

Sidste weekend så vi et brutalt og modbydeligt angreb på den skandinaviske og internationale arbejderbevægelse i Norge. Massakren var et stort chok, ikke bare for de medlemmer af Arbeiterpartiets Ungdomsforbund (AUF) der var på sommerlejr på Utøya, men for befolkningerne i hele Skandinavien. I mandags mødte mere end 150.000 op til demonstration i Norge, den største demonstration siden anden verdenskrig.

Offentligheden verden over er blevet chokeret over nyheden om den blodige massakre i Norge. Mindst 91 mennesker er blevet dræbt, deriblandt 84 medlemmer af Arbeiternes Ungdomsfylking (AUF) på en sommerlejr.