Danish

Det er nu en måned siden bevægelsen blandt de studerende på det Nationale Polytekniske Institut (IPN) i Mexico startede. Det er en kæmpe bevægelse, der involverer titusinder af studerende på en række skoler, massemøder med tusinder af deltagere, en bevægelser der har tvunget den nationale regering til vigtige indrømmelser for at forhindre en generel eksplosion af en ungdomsbevægelse.

Kobane står for fald. Enhedslisten herhjemme har bl.a. gennemført en indsamling til våben til de trængte kurdere. Det støtter vi op om! Islamisk Stat skal nedkæmpes, ikke ved at give illusioner til imperialistisk intervention (som Enhedslistens fejlagtige støtte til udsendelse af Hercules-flyet, som på ingen måde har bragt våben til de venstreorienterede kurdere), men ved international solidaritet mellem det kurdiske folk og den danske og internationale arbejderklasse.

Kampen fra de kurdiske styrker i YPG og YPJ, der har forsvaret Kobane by imod de voldsomme angreb fra Islamisk Stat, der er overlegne både i antal og våben, har været intet mindre end heroisk. Kampen om Kobane har stået på i mere end tre uger og er intensiveret de sidste par dage, da kurdiske styrker måtte trække sig tilbage ind i Kobane centrum fra deres defensive positioner udenfor byen. Rapporter kommer nu ind om intense kampe i byen, da YPG og YPJ gør modstand mod Islamisk Stats fremgang, gade for gade.

For 150 år siden d. 28. september 1864 blev den Internationale Arbejdersammenslutning, mere almindeligt kendt som Første internationale, født. Det var den første internationale proletariske organisation og den banede vejen for fremvækst af arbejderorganisationer og medførte udbredelsen af de marxistiske idéer på globalt plan. I sine velmagts dage skabte denne revolutionære organisation panik blandt overklassen over hele Europa.

Kammerat Riaz Lund, ledende medlem af den pakistanske sektion af IMT og bredt kendt klassekamper i Karachi, er blevet skudt med koldt blod af snigmordere. I et fejt og brutalt angreb ramte man ham tre gange, to i maven og én gang i brystet.

Note: Udkastet til dette dokument blev skrevet i april 2006 og diskuteret og vedtaget ved IMT's Verdenskongres i juli 2006. Dokumentet har ikke tidligere været tilgængeligt på nette på dansk i fuld længde. På grund af Kina's stigende vigtighed, både økonomisk, militært og geoplitisk, gør vi det nu tilgængeligt, for at give vores læsere en grundlæggende forståelse af hvordan Kina er kommet til der hvor det er i dag.

I går [17. Juli] påbegyndte den israelske hær en landoffensiv ind i Gaza. Journalister på jorden har beskrevet de første stadier af landinvasionen, de beretter terrorscener og hvordan Gaza pulveriseres af kampvogne, kanoner, luftangreb og missiler affyret fra israelske krigsskibe ved kysten. Israelske styrker bomber Gaza fra luften, havet og jorden.

Den grundlæggende årsag til krisen i Ukraine skal findes i de katastrofale følger af genoprettelsen af kapitalismen. Ødelæggelsen af planøkonomien var et enormt tilbageslag, ikke kun fra et økonomisk synspunkt men også fra et socialt.

USA er et kæmpe land med næsten 300 byer med over 100.000 indbyggere. Men marxisterne lader sig ikke afskrække fra den historiske opgave med at bygge en stærk og velorganiseret revolutionær tendens indenfor arbejderbevægelsen på nationalt plan. Vi forpligter os med al vores energi og urokkelig tillid til vores idéer og den amerikanske arbejderklasses revolutionære fremtid. Det var temaet og attituden på den nationale kongres hos "Workers International League" i Pittsburgh over weekenden den 24-25. maj i år.

En ny meningsmåling i Storbritannien placerer Tories (konservative) foran Labour (socialdemokraterne), for første gang siden 2012. Betyder dette, at befolkningen har lavet et historisk skift til højre, samtidig med at højrefløjen har gennemført det muligvis største fald i levestandarden og stigning i ulighed nogensinde? Er støtten til UKIP (britisk højrepopulistisk parti) yderligere bevis for denne underlige, irrationelle tendens? Nej, uoverensstemmelsen mellem arbejderklassens interesser og hvor de lægger deres stemmer, er mere tilsyneladende end reel. I virkeligheden ligger skellet, imellem arbejderklassens interesser, og Labour toppen. Meningsmålingen er et alvorligt opråb til Labour

...

Denne artikel blev oprindeligt skrevet d. 12 Maj. Afholdelsen af folkeafstemningerne i det østlige Ukraine repræsenterer en ny og potentielt farlig vending i den ukrainske krise. Repræsentanterne for folket i regionerne Donetsk og Luhansk har udtalt, at henholdsvis 89% og 96% stemte for selvstyre.

Hipsterne sidder med deres mobile anlæg, og pimper øl i forårssolen, mens arbejderledere, der har solgt deres organisationers sjæl og politiske integritet for årtier siden, holder tale om, hvordan den seneste nedslagtning i den offentlige sektor er nødvendige og fører til ”bedre” og ”billigere” velfærd. Medierne udråber endnu engang klassekampens død og forsøger at tegne et billede af arbejdernes internationale kampdag som én stor drukfest. Det har dog ikke altid været sådan og det er ved at ændre sig igen...

Torsdag aften den 3. april 2014 lagde studenterhuset lokaler til et noget usædvanligt møde i Marxistiske Studerende. Mødets titel: ”Til forsvar for Lenin” virkede åbenbart som en rød klud i ansigtet på den samlede unge højrefløj i København og omegn, der dukkede talstærkt op. Omkring 50-60 højreorienterede og omkring 15 venstreorienterede deltog i et af de største møder i Marxistiske Studerende i den seneste tid. På trods af højrefløjens forsøg på det modsatte, formåede de ikke at sabotere mødet og dets formål: at forklare og forsvare Lenin, hans ideer og den russiske revolution, som han stod i spidsen for.

Søndag den 22. marts blev en ny milepæl i kampen mod besparelser og nedskæringer i Spanien. Hundredetusinder, formentlig over en million, demonstrerede i Madrid lørdag den 22. i den sidste etape af March for Værdighed [Marchas de la Dignidad 22M], som har vandret fra hele landet til hovedstaden over de sidste par uger. Deres krav om ”Brød, Arbejde og Boliger” kan ikke blive tilfredsstillet indenfor kapitalismens grænser.

Den 18. marts, gav Ruslands præsident Vladimir Putin en trodsig tale foran Dumaen i Moskva, hvor han annoncerede annekteringen af Krim, efter at en afstemning søndag [den 16. marts] havde bekræftet, at det overvældende flertal af befolkningen på Krim er for at blive en del af den russiske føderation. Umiddelbart efter hans tale, underskrev myndighederne på Krim en traktat som udfører denne beslutning i praksis, og som nu, i skrivende stund, bliver ratificeret i Ruslands Parlament.

De dramatiske begivenheder i Ukraine har ført til Janukovitjs fald. Men dette er i virkeligheden ikke enden på dramaet, men kun den mulige ende på dets anden akt. I sandhedens øjeblik var ingen parate til at sætte deres liv på spil for at forsvare et regime, der var fuldstændig rådnet op indefra til et punkt, hvor et energisk skub var nok til at få det til at falde til jorden. Magten faldt i oppositionens hænder, som et overmodent æble falder fra et træ. Spørgsmålet er: hvad vil de bruge den til?

Ved slutningen af oppositionens studenterdemonstration i Caracas (som oppositionens talerør El Nacional beskrev som bestående af kun 1500 deltagere) angreb en lille, men velforberedt, gruppe af voldelige bøller politiet og Justitsministeriet. De var maskerede og brugte sten og færdiglavede molotovcocktails, mens de koordinerede deres aktiviteter over walkie-talkier. De ødelagde flere offentlige køretøjer og bygningens facade.

Kommunalvalget i Venezuela den 8. december gav endnu en sejr til den bolivariske revolution, da socialistpartiet PSUV og dets allierede i den store patriotiske pol (GPP, en alliance af pro-chavista partier, red.) fik 5,1 mio. stemmer (49,24% i alt) mod oppositionens 4,4 mio. (42,72%). Hvis man tæller de bolivariske kandidater som opstillede udenfor GPP alliancen, fik revolutionen i alt 54% af stemmerne.

I november kulminerede de bulgarske masseprotester imod regeringen. Protesterne havde allerede varet et år, da den såkaldte "march for retfærdighed" gik gennem hovedstaden.

Vi har i den sidste måned været vidne til et modigt oprør fra flere forskellige dele af ungdommen. Det har været et oprør mod mange af de utålelige betingelser som vi er blevet tvunget til at leve under, og fremtidige forringelser som vil forværre vores forhold yderligere.

I de seneste måneder har venezuelanerne gennemlevet perioder med fødevaremangel, især med visse fødevarer såsom majsmel, sukker, madolie, kød og kylling. Dette viser sårbarheden ved fødevaresikkerheden, som har rod i det faktum at borgerskabet kontrollerer store monopoler inden for alle grene af produktionen; industri, transport, lagrer og forsyninger til det venezuelanske marked og propaganda- og kommunikationsmedierne.

I starten af denne uge blev en 34-årig antifascistisk rapper og faglig aktivist i Metalarbejdernes fagforening Pavlos Fyssas stukket ihjel af et medlem af den fascistiske organisation Gyldent Daggry i et arbejderkvarter nær havnen i Athen. Det skete efter en række voldelige angreb de seneste dage fra medlemmer af Gyldent Daggry imod politiske modstandere, inklusiv kommunistiske aktivister. Herunder publicerer vi en appel fra den Kommunistiske tendens i Syriza.

I dag, d. 11/9 2013, 40 år efter borgerskabets kup i Chile, er det stadigt lærerigt at tage et kig på fortidens erfaringer. Dette dokument blev oprindelig skrevet i 1979 af Alan Woods, men analysen er mindst lige så relevant i dag som den var i 1979.

De egyptiske sikkerhedsstyrker har blodigt knust og opløst de protestlejre som det Muslimske Broderskab (MB) tilhængere havde oprettet på Al-Nahda Square og Raba'a al-Adawiyya i Cairo, som knudepunkter for omgruppering og mobilisering af deres styrker efter Morsis fald. Det markerer endnu en dramatisk ændring i den egyptiske revolution.

Morsi er faldet. Massernes fantastiske bevægelse har endnu engang vist hele verden det egyptiske folks virkelige ansigt. Den viser, at Revolutionen, som mange endda også på venstrefløjen troede var kørt fast, stadig besidder store sociale reserver.

I skrivende stund [søndag d. 16. juni] er hundredetusinder iranere strømmet ud i gaderne for at fejre Hassan Rouhanis sejr i præsidentvalget. Billeder af massefestligheder over hele Iran cirkulerer på internettet. Det er en åben trods af Khamenei og hele regimets sikkerhedsapparat, der modtog et ydmygende nederlag i valgene.

Mandag d. 10. juni samledes 100 mennesker foran den tyrkiske ambassade i København for at vise solidaritet med massebevægelsen i Tyrkiet og protestere mod den tyrkiske regerings brutale undertrykkelse af demonstrationerne.

Den fantastiske bevægelse blandt arbejdere og unge i Tyrkiet er en inspiration for hele verden. Det der begyndte som en fredelig protest imod fældningen af nogle træer i en park for at bane vejen for opførslen af et indkøbscenter, har udviklet sig til en tidevandsbølge af masseprotester imod det modbydelige og reaktionære Erdogan-regime, antager en opstandslignende karakter.

Det mest slående udtryk for, at situationen er forandret, er at der er opstået en verdensomspændende protestbevægelse, der afviser kapitalismen og al dens væsen. Et stigende antal mennesker reagerer imod den eksisterende ordens skrigende uretfærdighed: arbejdsløsheden, der dømmer millioner til tvungen lediggang, den kæmpemæssige ulighed, der koncentrerer en pervers rigdom mens størstedelen af verdens befolkning bliver fattigere. Desuden de endeløse krige, racismen og begrænsninger på ”liv, frihed og forfølgelse af lykke.”

Island er ofte blevet nævnt som en model for, hvordan man løser den økonomiske krise, de bliver præsenteret som et eksempel på økonomisk genopretning uden nedskæringspolitik. Som vi har påpeget før, er dette langt fra sandheden, som enhver fra Island også vil kunne fortælle dig. Ved valget d. 26. april blev venstrefløjsregeringen uden videre sparket ud. Det er den pris, de betaler for deres nedskæringspolitik de sidste fire år.

Sidste år blev Micdtvest-staterne Indiana og Michigan en del af de nu 24 amerikanske delstater med en såkaldt ”ret til arbejde”-lov. Denne lov betyder, at selv om fagforeningerne repræsenterer samtlige ansatte på de organiserede arbejdspladser, kan uorganiserede arbejdere vælge at undlade at betale for fagforeningens repræsentation. Det betyder, at eksklusivaftalerne – en stor sejr, som arbejderbevægelsen tidligere har vundet gennem kamp - er afskaffet. Erhvervslivets mål er tydeligvis at svække fagforeningerne for derefter helt at udrydde dem.

Søndag d. 14. april vandt den bolivariske kandidat Nicolas Maduro det venezuelanske præsidentvalg, med en snæver margen. Da 99,12 % af stemmerne var optalt, havde der været en valgdeltagelse på 78.71%, hvor Maduro fik 7,505,378 stemmer (50.66%), og Capriles 7,270,403 stemmer (49.07%). Oppositionens kandidat Capriles erklærede, at han ikke anerkender resultatet og kræver en revision af 100% af stemmerne.

Hugo Chavez er ikke mere. Friheden, socialismen og menneskehedens sag har mistet en modig forkæmper. Han døde tirsdag d. 5 marts kl. 16.25 lokal tid. Nyheden blev annonceret af Visepræsident Maduro. Præsidenten var blot 58 år, og havde været ved magten i 14 år. Han har kæmpet mod kræften de sidste to år, men da nyheden om hans død blev annonceret, kom den som et chok.

Francois Hollande har besluttet at vise sine muskler. Baseret på "truslen om den islamiske terrorisme" har den franske præsident indsat mere end 4000 soldater. Det "internationalesamfund" har enstemmigt godkendt interventionen.

“Hvad mente Marx med kapitalismens modsætninger?” spørger Samuel Brittan, den højreorienterede økonom, der skriver i Financial Times. ”Basalt set at systemet producerer en evigt ekspanderende strøm af varer og services, som en forarmet proletariseret befolkning ikke har råd til at købe. Nogen og 20 år efter det sovjetiske systems sammenbrud virker det forældet. Men efter den stigende koncentration af rigdom og indkomst, bør vi se på det igen.” (1)

Med de kapitalistiske krisers tilbagevenden har der været en fornyet interesse i marxistisk økonomisk teori. Selv borgerlige økonomer er i stigende grad blevet tvunget til at kommentere på Marx’ ideer, om ikke andet så for at afvise dem. Der er næsten ikke en dag, hvor der ikke kan findes en reference til Marx i finansmedierne. Ikke overraskende har dette betydet et fokus på Marx teori om kriser. 

Vreden ulmede på Tahrir pladsen i går, da hundredetusinder strømmede ind på pladsen for at protestere imod Egyptens præsident Mohammed Morsi og hans herskende Muslimske Broderskab (MB). Over pladsen vejrede store bannere med paroler som ”det Muslimske Broderskab har stjålet revolutionen” og ”Det Muslimske Broderskab er alle løgnere”. Gennem hele dagen nåede en tilsyneladende uendelig strøm af demonstrationer pladsen fra over hele den gamle by. I størrelse og radikalisering kunne gårsdagens protester måles med dem, der væltede den forhadte diktator Hosni Mubarak i januar 2011.

Nedskærings-politikken virker ikke. Ingen af de store partier er kommet med et program, der gør op med krisen. Her bringer vi det program, som vores spanske søsteravis Lucha de Clases [Klassekampen] har lavet.

De internationale medier benytter sig af en hyklerisk ”upartiskhed”,som fremstiller de stridende parter som ligeværdige. I virkeligheden er de vanvittigt ulige. Det israelske militær er bevæbnet med de mest avancerede våben i verden. Deres krig mod Gaza en krig mellem en militær stormagt og det folk, den holder besat.

Ifølge de seneste meningsmålinger ser det ud til, at partierne på den”traditionelle venstrefløj”, altså de partier med rødder i det gamle kommunistparti (KKE, Synaspismos og Dimar), kan få over 40 procent af stemmerne og dermed blive den største politiske kraft i landet. Det socialdemokratiske PASOK er kollapset og ligger på omkring otte procent.

Når vores næste udgave udkommer, vil millioner af amerikanere have afgivet deres stemme. Andre millioner af amerikanere vil være blevet hjemme – fremmedgjorte og frastødte af den farce, som det amerikanske demokrati er.

De uhyrlige forhold, som pakistanerne lider under, er i høj grad ukendte i Vesten. Der er tavshed omkring de mange, der hver dag bliver dræbt af amerikanske droner og mordere fra Taleban. Men det modbydelige drabsforsøg på en ung aktivist, der sympatiserer med den marxistiske tendens, har løftet lidt af sløret for barbariet

Med ca. 90% af stemmerne optalt har valgmyndighederne i Venezuela offentliggjort resultatet af præsidentvalget 2012. Den siddende socialistiske præsident Hugo Chávez har vundet en stor sejr med 54.42% af stemmerne imod 44.97% til hans borgerlige modkandidat Capriles Radonski. Capriles har accepteret sit valgnederlag.

I juli blev filmen lagt op på YouTube, men næsten ingen lagde mærke til den. Filmens bagmænd var tydeligvis ikke tilfredse, fik den oversat til arabisk og lagde også denne version på YouTube. Selv da fik filmen ikke nævneværdig opmærksomhed.