Nytår: springende champagnepropper og fejring af det nye års komme med dets løfter og forhåbninger. Men der er ikke meget håb og optimisme at spore i de danske medier. At året startede med, at der for første gang i mere end 60 år blev indført ID-kontrol på den dansk-svenske grænse, er overmåde betegnende for situationen. I skrivende stund indlogeres flygtninge i teltlejre i snevejret, ikke fordi der mangler pladser på asylcentrene, men fordi politikerne synes, det er et rigtigt signal. Et signal til de mænd, kvinder og børn, der risikerer deres liv på flugt fra krige og problemer, som de danske politikere har medvirket til at skabe. Regeringen fortsætter ufortrødent og afviser enhver kritik af deres umenneskelige asylstramninger senest fra FN’s flygtningehøjkommissariat (UNHCR) om, at regeringens politik ”udsætter flygtninge i nød for livsfare”.

"Ud med det gamle. Ind med den nye ". Det plejer at være det opmuntrende nytårsbudskab. Men midt i alle festerne og champagnen var der ingen tegn på optimisme eller håb for fremtiden hos den herskende klasse og deres strateger. Tværtimod er den borgerlige presses kolonner fyldt med pessimisme og bange anelser.

Sent om natten den 6. december annoncerede det Venezuelanske Nationale Valgråd et foreløbigt men entydigt resultat for det parlamentariske valg. Den kontrarevolutionære opposition MUD havde vundet 99 pladser imod det Bolivariske PSUV’s 46, med yderligere 22 endnu ikke tildelt. Det er et alvorligt nederlag, og det er vores pligt at analysere årsagerne, og beskrive de sandsynlige konsekvenser.