Nytår: springende champagnepropper og fejring af det nye års komme med dets løfter og forhåbninger. Men der er ikke meget håb og optimisme at spore i de danske medier. At året startede med, at der for første gang i mere end 60 år blev indført ID-kontrol på den dansk-svenske grænse, er overmåde betegnende for situationen. I skrivende stund indlogeres flygtninge i teltlejre i snevejret, ikke fordi der mangler pladser på asylcentrene, men fordi politikerne synes, det er et rigtigt signal. Et signal til de mænd, kvinder og børn, der risikerer deres liv på flugt fra krige og problemer, som de danske politikere har medvirket til at skabe. Regeringen fortsætter ufortrødent og afviser enhver kritik af deres umenneskelige asylstramninger senest fra FN’s flygtningehøjkommissariat (UNHCR) om, at regeringens politik ”udsætter flygtninge i nød for livsfare”.

"Ud med det gamle. Ind med den nye ". Det plejer at være det opmuntrende nytårsbudskab. Men midt i alle festerne og champagnen var der ingen tegn på optimisme eller håb for fremtiden hos den herskende klasse og deres strateger. Tværtimod er den borgerlige presses kolonner fyldt med pessimisme og bange anelser.

Sent om natten den 6. december annoncerede det Venezuelanske Nationale Valgråd et foreløbigt men entydigt resultat for det parlamentariske valg. Den kontrarevolutionære opposition MUD havde vundet 99 pladser imod det Bolivariske PSUV’s 46, med yderligere 22 endnu ikke tildelt. Det er et alvorligt nederlag, og det er vores pligt at analysere årsagerne, og beskrive de sandsynlige konsekvenser.

Reaktionær islamisk fundamentalistisk terrorisme slog i fredags til igen, i et kordineret angreb imod forskellige steder i Paris, hvilket efterlod over 128 døde og mere end 100 alvorligt såret. Dette er et fuldt ud reaktionært angreb imod almindelige arbejdende mennesker, mange af dem unge, der nød en aften ude på restauranter, til koncert eller på et fodbold stadium. Vi fordømmer den morderiske bande, der stod bag dette angreb, og vi udtrykker vores solidaritet med befolkningen i Paris.

Mindst 98 mennesker er blevet dræbt af to eksplosioner i det største terrorangreb i tyrkisk historie, hundreder flere er blevet såret. Dette er en klar fortsættelse af terrorkampagnen mod venstreorienterede kræfter i Tyrkiet, men det har udløst en modreaktion, hvor titusinder af mennesker er gået på gaden for at protestere mod regeringen og deres bøller.

Den aktuelle flygtningekrise har bragt nogle af det kapitalistiske samfunds rædsler frem i lyset. Den har fremhævet kontrasten mellem almindelige arbejdende menneskers fundamentale menneskelige solidaritet og den kolde beregning og afstumpethed hos de kapitalistiske ledere i Europa og resten af verden.

Den 26. august, efter afslutningen af demonstrationen for de 43 Ayotzinapa studerende, der på statens foranledning forsvandt for 11 måneder siden, angreb politiet i Mexico City en gruppe aktivister på vej hjem, og sårede flere af dem. Blandt dem var mødre til de studerende fra Ayotzinapa samt ledende medlemmer af La Izquierda Socialista (IMT) og CLEP (Kampkomiteen for polyteknisk studerende).

De næste par timer er, igen, afgørende i Grækenland. Sejren til OXI ved folkeafstemningen bliver hurtigt forvandlet til sin modsætning. Regeringen har sendt et forslag til trojkaen, som i det væsentlige accepterer, hvad folk forkastede ved folkeafstemningen i søndags. Dette i bytte for en ny, tredje, redningspakke, som menes at være på 70 mia. euro, som de har anmodet den europæiske stabilitetsmekanisme om. Det er stadig uvist, om dette vil være nok for trojkaen. Opposition vokser også indenfor Syriza’s rækker og videre ud, blandt de græske arbejdende masser vækket af deres sejr i folkeafstemningen, men regeringen har arbejdet for at sikre støtte fra de borgerlige oppositionspartier.

De græske vælgere har resolut afvist vilkårene for en international hjælpepakke. Søndagens folkeafstemning var et slag i ansigtet på eurozonens banker og kapitalister. Det endelige resultat ved folkeafstemningen, offentliggjort af Indenrigsministeriet, var 61,3% "Nej", mod 38,7%, der stemte "Ja". De fleste forudsagde, at Ja ville få en base i landområderne, men i sidste ende, viste det sig at være forkert.

Den græske krise nærmer sig en afsløring. Dette markerer et vendepunkt for arbejderklassen i Grækenland og hele Europa. I januar stemte grækerne for en regering, der lovede at afslutte den nedskæringspolitik, der har ødelagt landet. Valget af Syriza gav håb for mange mennesker over hele Europa. Men netop af den grund besluttede de politiske ledere i Bruxelles og Berlin at knuse den nye regering, at ydmyge den, at sabotere den, og endelig at få den til at vælte.