Mens alles blikke er vendt mod den opstartende handelskrig mellem Kina og USA, truer en anden krise i verdensøkonomien med at komme ud af kontrol. Siden april er Argentinas og Tyrkiets valutaer kollapset, og inflationen steget og steget. Andre af de såkaldte ”vækstøkonomier” (emerging economies), så som Indonesien, Indien, Brasilien og Sydafrika, kommer under lignende pres.

De russiske masser er i oprør over præsident Vladimir Putins forsøg på at hæve pensionsalderen for mænd fra 60 til 65 og for kvinder fra 55 til 63 i år 2034. Derudover øges momsen fra 18 til 30 procent. Den uhyre upopulære ”reform” har fået Putins popularitet til at falde med 15 procentpoint i meningsmålingerne (fra 82 til 67), og har resulteret i store demonstrationer over hele landet.

Det italienske valg i marts og den endelige regeringsdannelse i begyndelsen af juni mellem Lega og Femstjernebevægelsen gør Italien til et af Europas mest interessante lande at følge. Læser man det der publiceres i danske medier om italiensk politik, er det et dystert billede, der bliver tegnet; endnu en bølge af højrepopulisme er skyllet ind over Europa, og den lægger yderligere pres på den svindende politiske orden i Europa.

Efter den globale finanskrise i 2008 har vi været vidner til den mest udbredte mistillid til og afvisning af det kapitalistiske system siden Sovjetunionens kollaps. Den uregerlige krise i verdensøkonomien kan mærkes i alle dele af livet, hvilket skaber stor ustabilitet både indenrigspolitisk og i relationer landene imellem.

Med begivenhederne i Catalonien, Kurdistan og Skotland er national selvbestemmelse og selvstændighed blevet et vigtig element i klassekampen, og er kommet på tilbage dagsordenen på venstrefløjen. Jonas Foldager fra Revolutionære Socialister diskuterer i det her oplæg hvordan marxister skal forholde sig til det nationale spørgsmål.

Fra den 24. til den 29. juli 2018 mødtes 370 marxister, fra mere end 25 forskellige lande, i de italienske alper til den Internationale Marxistiske Tendens’s (IMT) årlige verdenskongres. Vi er overbeviste om, at denne kongres i fremtiden vil huskes som et vendepunkt i kampen for at bygge en verdensomspændende organisation, der er i stand til at lede arbejderklassen i kampen for at vælte kapitalismen.

De sidste to måneder har været præget af en fornyet bekymring over økonomien. Det var egentlig meningen, at det skulle være en periode fuld af optimisme på baggrund af positive tal for arbejdsløshed, lønvækst osv.. Men til trods for disse tal er markedet uroligt, og borgerskabet er så småt ved at få øjnene op for, at ingen af de problemer, som skabte finanskrisen i 2008, er blevet løst. Om noget er de blot blevet værre.

Oktoberrevolutionen ændrede radikalt på situationen for homoseksuelle i Rusland, på samme måde som den gjorde det for kvinderne. I 1922 blev den første straffelov for den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik (SFSR) vedtaget som lov. I 1918 blev alle de gamle tsaristiske love ophævet, og endeligt, efter et par års debat, blev den nye grundlov vedtaget og homoseksualitet – eller ”sodomi”, som det blev kaldt – blev afkriminaliseret. Det var et enormt fremskridt for homoseksuelle, der under tsaren kunne blive arresteret og dømt til årevis i fængsel, eller blive sendt til arbejdslejre.

I starten af februar cirkulerede nogle usædvanlige protestscener på sociale medier i Islamabad. Tusindvis af pashtunere marcherede mod Islamabad fra Pakistans stammeområde nær den Afghanske grænse. Målet med marchen var at holde en protest foran presseklubben i hovedstaden.

Med de Konservative (”the Tories”) i intern borgerkrig over Brexit er der snak i de konservative korridorer om udskrivelse af et hurtigt nyvalg. Dette er en klar mulighed, når man tager den kaotiske situation, som det konservative parti står i, i betragtning. Der er derfor reel mulighed for, at Jeremy Corbyn kan være på vej mod 10 Downing Street før snarere end senere.