Krisen betød, at arbejderklassen holdt vejret i håb om bedre tider. Men det kan og vil den ikke blive ved med. Arbejderne håber, at tingene bliver bedre, at vi kan vende tilbage til de ”gode gamle dage”. Men den tid er slut. Den kommende tid vil byde på angreb på alle de rettigheder og goder, som arbejderklassen anser for givne.

Den danske økonomi har oplevet en særdeles brat vending. Fra Finansminister Thor Pedersens vidtløftige løfter fra 2007 om at Danmark ”kunne købe hele verden”, og at den største trussel mod økonomien var mangel på arbejdskraft, står dansk økonomi nu med stort offentligt underskud og massefyringer på arbejdspladserne.

Vi lever i den mest turbulente periode i verdenshistorien, og det er nemt at lade sig rive med af det tilsyneladende kaos, der hersker omkring os. Borgerlige økonomer lovede evig fremgang, og nu står vi i den dybeste krise siden depressionen i 1930’erne, og hvad der kan udvikle sig til den dybeste krise nogensinde. Der er intet grundlag for en ny stabil og rolig periode i kapitalismen. Tværtimod vil vi se mere turbulens og øget klassekamp.

Den finanslov, som højrefløjsregeringen har fremlagt i Storbritannien, er første led i et femårigt program med nedskæringer, der skal ramme befolkningen. Regeringen siger, at økonomien er i krise. Det er rigtigt. De forsøger at blødgøre befolkningen til drastiske nedskæringer og siger, at der ikke er råd til offentlige udgifter, og at der ikke er noget alternativ. Men det er løgn.

Som svar på Berlusconis store offentlige besparelser, indkaldte CGIL, Italiens største fagforbund, til en fire timers generalstrejke fredag i sidste uge. Opbakningen var enorm med mere en million arbejdere på gaderne i hele Italien. Overalt var der en stærk militant følelse i alle demonstrationerne, især med udgangspunkt i arbejderne på FIATs fabrik i Pomigliano ved Napoli.

Det åbne sammenstød mellem Obama og den øverstbefalende i Afghanistan udstiller de problemer, den amerikanske imperialisme står over for i det, der tydeligvis er en krig, som ikke kan vindes. Generalen har åbent sagt, hvad der normalt bliver begrænset til private samtaler, men det tydeliggør den blindgyde, som USA står over for i Afghanistan.

80.000 demonstrerede tirsdag imod den borgerlige regering og deres nedskæringspakke. Nu er der brug for at følge op og optrappe kampen. Regeringen må presses til at udskrive det nyvalg, som Villy Søvndal helt korrekt har krævet. Nu er der brug for et landsdækkende tillidsmandsmøde og en landsdækkende strejke, der kan fremtvinge et nyvalg.

Arbejderne på Honda-fabrikken i Foshan i Kina vandt en 35 procent lønstigning efter en strejke, som startede den 17. maj. Aftalen, som blev indgået den 4. juni, svarer til en gennemsnitlig månedlig lønforhøjelse på 500 yuan. En almindelig arbejder, hvis løn var 1544 yuan før, vil få 2044 yuan efter lønforhøjelsen - en stigning på 32,4 procent. Lærlingene, der repræsenterer en stor del af arbejdsstyrken og har spillet en central rolle i strejken, men får langt lavere lønninger, vil få en lønforhøjelse på 634 yuan oven i den nuværende sats på 900 - en stigning på mere end 70 procent.

De konstante angreb på den græske arbejderklasse i de seneste måneder har bragt situationen på kogepunktet. Arbejderne har fået nok. De er ikke villige til at betale for en krise, de ikke selv har skabt. Onsdag var Grækenland helt lammet da arbejderne og de unge protesterede. De tragiske drab på tre bankansatte bliver imidlertid brugt til at dreje opmærksomheden væk fra arbejdernes imponerende styrke.

Alan Woods beskriver stemningen i Venezuelas hovedstad Caracas ved fejringen af årsdagen for sejren over højrefløjens kup i 2002. Denne gang var der, ud over de sædvanlige røde trøjer, også et stort element af folkemilitsen i kamuflagegrøn kulør. De bar russiske AK-47 rifler som en klar advarsel til det reaktionære oligarki: folket er bevæbnet og klar til at kæmpe imod ethvert forsøg på at stille tiden tilbage.

Over 100, hovedsageligt unge, mennesker deltog tirsdag i protest foran USA’s ambassade i København. Anledningen var årsdagen for, at det CIA-støttede militærkup i Venezuela blev slået tilbage af en revolutionær massebevægelse. Desuden var det en protest imod imperialismens fortsatte tilstedeværelse, aggressioner og militærkup i hele Latinamerika.