Kapitalismens verdensomspændende krise er gået ind i en ny fase. I stedet for at komme sig over krisen, viser flere lande tegn på økonomisk depression. Det er en hidtil uset situation og viser, hvor dybt dårligdommen når ind i det kapitalistiske system, som stadig vakler efter nedturen i 2008-9.

Over 100.000 mennesker gik på gaden til mega-demonstrationen den 12. marts i Madison, en by med kun 230.000 indbyggere. Stemningen var utrolig. Det var meget bevægende at se de før så passive dele af befolkningen ude på gaden, deriblandt alle sektorer (sygeplejersker, lærere, brandmænd etc.), mange for første gang i deres liv var ved, med frisk mod, at finde deres stemme.

Lørdag den tredje september gjorde de israelske masser det utvetydigt klart, at de ikke ville lade sig blive afsporet og splittet af den herskende klasses gamle kneb med ”del og hersk”, ej heller var de villige til at lade deres bevægelse løbe tør for damp i sommervarmen, hvilket blev vist ved, at en halv million gik på gaden for at forlange social retfærdighed og revolution. Alene i Tel Aviv gik 300.000 på gaden. I Jerusalem deltog 50.000, hvilket er det dobbelte af, hvad vi har set i de tidligere demonstrationer denne sommer.

Utrolige scener i Tel Aviv. Lørdag d. 7. august, gik over 300.000 på gaden i en by med en befolkning på under en halv million. Andre demonstrationer fandt også sted i lørdags, med 30.000 forsamlet i Jerusalem, og tusinder forsamlet i andre byer på tværs af landet. Det samlede antal demonstranter er svært at beregne, men det kunne være hvad som helst mellem 400.000 og en halv million, i et land med 7.7. millioner indbyggere. Imellem de velkendte krav for ”social retfærdighed”, kunne en række bannere ses som bar slogans: ”Træd tilbage, Egypten er her”. Meget sigende var ordene ”træde tilbage” skrevet på arabisk.

Optøjerne i Storbritanien er kun et symptom på en generel krise i kapitalismen. Marxisterne vil ikke gå med borgerskabets og dets agenter, i deres hykleriske kor af fordømmelse. Vores pligt er finde en vej til ungdommen, at hjælpe dem til at finde den rigtige vej – den revolutinonære vej, vejen til den socialistiske omdannelse af samfundet.

Sidste weekend så vi et brutalt og modbydeligt angreb på den skandinaviske og internationale arbejderbevægelse i Norge. Massakren var et stort chok, ikke bare for de medlemmer af Arbeiterpartiets Ungdomsforbund (AUF) der var på sommerlejr på Utøya, men for befolkningerne i hele Skandinavien. I mandags mødte mere end 150.000 op til demonstration i Norge, den største demonstration siden anden verdenskrig.

I går vedtog det græske parlament den seneste nedskæringspakke, der blev krævet for yderligere lån fra EU. PASOK-regeringen er fast besluttet på at gennemtvinge dens nedskæringer, selvom 75 procent af befolkningen er imod, at yderligere forringelser påtvinges dem.

Søndag den 19. juni gik flere hundredetusinde mennesker over alle forventninger igen på gaderne i byer over hele Spanien i de hidtil største demonstrationer siden bevægelsens start den 15. maj. Det, der startede som et udtryk for generel vrede mod politikere og bankfolk, samt forsøget på at få almindelige arbejdere til at betale for den økonomiske krise, er blevet en massebevægelse, som bliver stadig mere åbenlyst politisk og orienteret mod arbejderklassen.

Udtalelsen, som vi her bringer, er af afgørende betydning. POE-OTA (den officielle fagforening for græske kommunalansatte) har fremsat et krav om politisk generalstrejke, et krav som naturligt udspringer af bevægelsen på de store pladser.

Den internationale kapitals strateger er nået frem til, at det er nødvendigt med en ny lånepakke til Grækenland. Sammen med pakken følger endnu hårdere tiltag, herunder det berygtede program, som regeringen allerede har fremlagt, med kæmpemæssige nedskæringer og udsalg af statens ejendom. Men nu begynder arbejderbevægelsen at påvirke situationen.

MARXIST.COM HOLIDAY BREAK

In Defence of Marxism will be publishing irregularly over the holiday period, and will resume regular output on 1 September.