Der er et gammelt litauisk ordsprog, der lyder: ”arbejde pynter på en person”. Men situationen i vores land får mere en til at tænkt på det latinske ordsprog ”labor hominem firmat” (”arbejde hærder personen”). Det hærder uden tvivl det ølproducerende firma Svyturys-Utenos Alus (del af Carlsberg-gruppen) sind, som arbejderne på fabrikken har fået at mærke på egen krop.

”Marx havde ret!” For Marxister er dette ikke en nogen særlig dyb åbenbaring. Vi har længe vidst at den tyske revolutionæres analyse af kapitalismen var ligeså så fundamentalt solid som det kapitalistiske system i dag er usolidt. Men lad os se det i øjnene. I årtier har vi været en lille minoritet, som har kæmpet mod strømmen og imod alle odds. Efter at havde tilbragt lang tid i kulissen, er tingene nu begyndt at ændre sig. Det faktum at flere seriøse borgerlige økonomer har indrømmet rigtigheden af ideer som de engang latterliggjorde, er et vigtigt symptom på en grundlæggende forandring i den offentlige bevidsthed. (Denne artikel blev bragt som leder i vores amerikanske søsteravis Socialist Appeal (nr. 65))

I dag, 9. januar, var en historisk dag, da tusindvis af mennesker i Nigerias hovedstad, Lagos, fulgte opfordringen fra Arbejder- og civilsamfundsorganisationen (LASCO) om at begynde en national strejke/masseprotest for at vise deres utilfredshed med den nylige forøgelse i prisen på brændstof, som blev annonceret 1. januar af regeringen, ledet af Goodluck Jonathan.

For præcis et år siden, skrev jeg i en artikel med titlen: 2011: - optimisme eller pessimisme? (2011: - Optimism or pessimism?) "Krisens første virkning var chok, ikke kun for de borgerlige, men også for arbejderne. Der var en tendens til at klynge sig til jobs og acceptere nedskæringer på kort sigt, især eftersom fagforeningslederne ikke tilbyder noget alternativ. Men dette vil blive erstattet med en generel vrede og bitterhed, som før eller senere vil begynde at påvirke arbejderklassens masseorganisationer."

En massiv generalstrejke og massive demonstrationer d. 24. november var de portugisiske arbejderes svar til den nedskæringspolitik, som Pedro Passos Coelhos højrefløjsregerings har fremsat. Den europæiske Centralbank godkendte nedskæringerne som en del af redningspakken, men krævede flere nedskæringer, da man forventer, at økonomien falder med 3 procent næste år.

Euroen kan være fortid om få uger. Således lyder de bekymrede vurderinger fra flere borgerlige økonomer. Samtidig vælter de europæiske politiske ledere fra den ene feberredning til den anden. Hver ny redningspakke bliver udråbt som den endelige løsning, men hver gang er resultatet det samme: større fortvivlelse og større desperation. Euroens dage render ud.

Søndagens valgresultat fra det spanske parlamentsvalg, d. 20. november, blev mere et massivt nederlag for Socialistpartiet (PSOE) som har gennemført flere økonomiske stramninger for, at få arbejderne til at betale for den kapitalistiske krise, end det blev en sejr for det højreorienteret Folkepartiet (PP) som nu bliver nød til at gennemføre endnu flere brutale økonomiske nedskæringer på grund af den akutte krise i den spanske kapitalisme.