En af de vigtigste kendetegn ved en revolutionær situation er den pludselighed, hvorved stemingen blandt masserne kan ændre sig. Arbejderne lærer hurtigt på grundlag af begivenhederne. Og begivenhederne den sidste tid viser, at arbejdere og unge i Egypten lærer hurtigt.

På det seneste har Spanien været centrum for krisen i den europæiske økonomi. Vi kan se frem til en udfoldelse af den dybe krise som spansk kapitalisme befinder sig i, med store sociale og politiske konsekvenser – også for resten af Europas og verdens økonomi.

Det mest slående træk ved præsidentvalgets i Frankrig er den massive støtte udvist til Front de Gauche (Venstrefronten), under Jean-Luc Mélenchons ledelse. Lang tid før valgkampen for alvor var i gang, var der klare tegn på, at de mest bevidste og aktive lag af arbejderklassen var mobiliseret omkring Front de Gauche.

I februar valgte Venezuelas højreorienterede opposition, hvem der skal være dens kandidat til præsidentvalget i oktober. Vinderen blev Cápriles Radonski, den nuværende guvernør for delstaten Miranda. Kandidaten blev valgt med et komfortabelt flertal på 62 procent imod 29 procent til Pablo Perez, der er guvernør i delstaten Zulia.

Da det græske parlament i februar skulle stemme om den store nedskæringspakke, som var dikteret af ”trojkaen” – den Internationale Valutafond (IMF), EU-kommissionen og den Europæiske Centralbank (ECB), var der 190, der stemte for pakken. Regeringen havde forinden erklæret, at det ville være en fiasko, hvis ikke den vandt mindst 200 stemmer for. Hos det socialdemokratiske Pasok var der 21, der brød partilinjen og stemte imod. Hos det konservative Nyt Demokrati var der 21, der stemte imod. Efterfølgende blev de ulydige parlamentarikere ekskluderet fra deres partier. Nu er ”de uafhængige” den næststørste blok i det græske parlament.